KøbenhavnsKirkesag

123

over, at dette Skur kunde være saa hyggeligt indvendigt. Det

kunde man da slet ikke tænke sig. — Men ogsaa det ind

vendige viste snart trods Hyggen sine store Ulemper. Om

Vinteren har vi ofte haft lidt Regnvejr ned fra Loftet, rige

ligt med Fodkulde fra Gulvet, saa at ældre og svagelige

Folk maatte banlyse al Kirkegang eller vove sig en god Tur

i Sengen ovenpaa. — Om Sommeren var der saa glødende

hedt, at selv om alle Døre og Vinduer var opladte, var der

som i en Bagerovn. — Dertil kom, at naar de tunge Skralde

vogne rullede forbi i Gudstjenestetiden, kunde man daar-

Frederiksholms Kirke.

ligt høre, hvad der blev talt eller sunget. —- — —

Jo, vi

venter d et, og vi har adskillige Udtalelser fo r det, at en ng

grundmuret K irk eb ygn in g i F red eriksh olm vil have ikk e

saa lidt større B etingelser fo r at kunn e sam le M enn esker

under Ordets Paavirkn ing. D er er nu engang i M enn esker,

ogsaa K øb enh a vn ere,

—

trods alt

—

endnu en Rest tilbage

af dette, at K irken maa væ re et oph ø jet Rum , der skal

stemme S indet til Andagt og Stilhed fo r Gud.

— Lad os

glæde os over den Rest og bruge den paa rette Maade.

Og saa venter vi noget om, at den nye Kirkebygning

virkelig skal betyde

god e Ramm er fo r vort A rbejd e, særligt

for B ørn ea rb ejd et og Ungdom sarbejdet.

Selv om den lille

Menighedssal, der biev bygget 1920, har været til saa stor

Betydning for Ungdomsarbejdet, at den mange Gange har

Letalt, hvad den kostede dengang, saa kan det ikke nægtes,