![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0131.jpg)
120
idet man saa vil opføre Menighedslokalerne og indvie det
største af disse til Kirke.
I
K ingos Sogn
venter man i de nærmeste Maaneder at
kunne paabegynde Opførelsen af et Menighedshus, da K ir
kens Menighedslokaler er for smaa.
I
Jesu skirken s Sogn
i Valby er man i fuld Gang med
Forberedelserne til en ny Kirke i Kvarteret ved Trekroners
gade; man vil bygge Menighedslokalerne først og foreløbig
tage dem i Brug.
Men de mange Opgaver stiller paa forskellig Maade de
res Krav til Kirkefondets Kasse. Og dens Stilling er ikke
god, idet vi gik ud af Aaret med et Underskud paa 48,000
Kroner.
Det er da med stor Spænding, at vi ser hen til Store
Bededag, hvor den aarlige Ofring til Kirkesagen finder Sted.
Denne Kollekt er Kirkesagens største Indtægtskilde. Vil Me
nigheden i By og paa Land ogsaa i Aar trods Pengeknap
hed og økonomisk T ryk give os, hvad vi behøver for at
føre den store Sag frem? Det er det store Spørgsmaal.
Vi fik i Fjor godt 80,000 Kroner. Det var en T ilbage
gang paa ca. 7000 Kroner fra 1925. Maa denne Tilbage
gang i Aar blive afløst af en ny Fremgang? Det er vor Bøn til
alle Kirkesagens Venner. Vi haaber, at Svaret paa denne
Bøn maa blive bekræftende. Vi har ned gennem Aarene
haft saa mange Beviser paa, at Kirkesagen har en stor
Plads i den danske Menigheds Kærlighed. Vi takker for
denne Kærlighed og Tillid. Og vi tror, at vi ogsaa paa denne
Store Bededag skal faa ny Erfaring om, at Kirkesagen
ikke er glemt, men at den bedende og ofrende Menighed vil
give den alt, hvad den behøver.
Charles N ielsen.
Hvad vi venter, at vor nye Kirke kommer
ti! at betyde for Arbejdet i vort Sogn.
Det er med megen Glæde, vi ser hen til Eftersommeren, da
vor Arkitekt, Hr. Fr. Kiørbo har lovet, at Taksigelseskirken
til den Tid vil staa færdig til Indvielse. Og det er ikke under
ligt, at vi glæder os, da det at flytte ind i vor nye Kirke
kan faa stor Betydning for baade Sogn og Menighed. Vi
vil faa mange flere Forbindelser mellem Kirke og Sogn, idet
de, som nu søger udensogns til andre Kirker, lettere vil
finde ind i deres egen. Nogle synes nemlig, at »
T ræ k irk en «
er for fattig, og vil ikke have deres Børn konfirmeret i et
saadant
»P enalhu s«
eller slig en
»S tald«,
mens andre ikke
er tilfredse med at høre et Harmonium, men vil have et