237 / 322
220
m ede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans
Mund. (Luk. 4 16— 22a.)
Y i er samlede til Glædesfest sammen med Menigheden i
Annas Sogn, som ved denne Indvielse tager sit nye Kirkehus
i Brug. Begyndelsen skete for 14 Aar siden i den lille Kirke,
der nu skal tjene som Menighedslokale. Senere er Pladsen
bleven udvidet, fordi der ikke var Rum nok. Nu har Menig
heden ved egne Kræfter og gode Venners Hjælp naaet Maa-
let, den har nu denne smukke Kirke at samles i, som vi i
Dag indvier i Jesu Navn.
Ja,
Maalet er naaet!
Men at-Maalet er naaet, vil jo i aan-
delige Ting sige, at nu staar man ved
en ny B egynd else.
Saaledes var det ogsaa Tilfældet i Nazareth den Dag,
om hvilken vor Tekst fortæller os. Jesus var opfødt i Na
zareth, havde levet sin Barndoms og Ungdoms Dage i denne
By, og vi tager sikkert ikke fejl, naar vi siger, at hans T il
stedeværelse der har sat sit Mærke blandt Byens Ungdom
og Befolkning i det hele. Han havde vel ikke tidligere præ-
diket for dem, men han havde været der, og hans Liv var i
sig selv en Prædiken. Han kunde sige om sig selv: »Jeg er
sagtmodig og ydmyg af Hjerte.« Han kunde overfor de Fjen
der, der saa gerne vilde finde noget at angribe hos ham, til
kaste dem sin Udfordring: »Hvo af Eder kan overbevise mig
om nogen Synd?« Derfor maatte hans Færd iblandt dem have
haft en Virkning.
Og dog var det
en ny B egynd else,
da han hin Sabbat
traadte op og forkyndte Evangelium for Fattige, Løsladelse
for Fanger og et Naadeaar fra Herren. Det var en ny Begyn
delse, som blev til noget, thi der samledes de Mænd om ham,
som skulde udrustes til deres Gerning: at bringe hans Glæ
desbud ud til alle Folkeslag.
Men i Dag melder det Spørgsmaal sig naturlig for os:
Hv&rfor bygger vi K irker, og h vorfor bliver vi ved med at
bygge K irker?
Thi det er jo en Kendsgerning, at dette er Til
fældet ikke alene et enkelt Sted som nu i vor Hovedstad.
Kommer vi ud paa
Am erikas Prærier,
hvor fattige Emi
granter har samlet sig for at opdyrke Jorden, saa ser vi, at
de til at begynde med maa nøjes med Jordhytter, som det
slet ikke er romantisk at bo i; men er der gaaet en kort Tid,
og de har faaet sig indrettet lidt bedre, saa tager de straks
fat paa at rejse en Kirke. De fattige Emigranter kan fortælle
en Historie om, at det for dem ikke er en Luksussport at op
føre en lille Kirke, og her i København véd de kirkebyggende
Kredse, at det ikke er nogen let Sag, de har givet sig i Lag
med, der maa tages fat og ofres.
Men hvorfor bygger vi saa i det hele taget Kirker?
E r det
for at sm yk k e B yen
eller Landsbyen med et Hus, der ikke