![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0239.jpg)
222
F ind es d enn e Trang endnu?
En dansk Præst har en
Gang sunget saaledes:
Et Suk igennem V erden gaar,
ej V erden selv det Suk forstaar,
som klager fra dens H jerte.
H vor højt den 1er og larm er, dog
d er bor i H jertets dybe Krog
en svæ r og lønlig Smerte.
Denne »svære og lønlige Smerte« er
F ø lelsen af H jem løs
h ed ;
thi den voksne har det som Barnet; for Barnet er det
højeste at have et Hjem, en Moder at kunne gaa, ja løbe til;
men den voksne har den samme Trang til at have hjemme —
men hvor skal jeg have hjemme uden hos den levende Gud?
Hvis nu denne Trang ikke fandtes hos dem, som bor her
omkring i Husumgade og Jægersborggade, i Bjelkes Allé og
paa Jagtvej, saa var der ikke Skygge af Mening i at bygge
Kirker. Denne Længsel og Trang kan være skjult og tilbage
trængt, men den findes, og det er den, som baade Kirkeklok
kerne og Evangeliet kalder paa.
Men om denne Længsel og Trang tales der ikke sjælden
i vore Dage paa
en uvirkelig Maade, ret som om den selv
kunde op led e og find e hen
til det, som kan stille den. Men
dertil er den ikke i Stand, saa lidt som den syge, der vaander
sig af Smerte, selv kan angive og finde det Middel, som kan
bringe Helbredelsen. Her taler den lille Aftensang ganske
anderledes virkeligt, naar det hedder:
Men Længslen h ar ingen Vinger,
ej K ræ iter til H immelflugt.
Betyder da Længslen slet intet, har den ingen aandelig
Værdi? Jo, den er
Urofølelsen,
som ikke tillader os at for
sumpe i Selvtilfredshed og aandelig Dvaskhed. Og ganske
vist har Længslen ikke Kraft til at henvende sig til Gud, end
sige til at svinge sig op til Gud, men naar Gud henvender sig
til den, saa har Længslen
Magt til at tage mod
Guds Indby
delse og Tilbud. Naar det lyder med de stærke Toner:
H er er han, som vil løse
h ver syndebunden Træl.
H er er han, som vil øse
Trøst i h ver bange Sjæl,
eller som Jesus sagde det med Myndighed hin Dag i Naza
reth: »I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders
Øren«, saa
kan Længslen g ribe den udrakte Haand.
Hvem var det da, som gjorde den nye Begyndelse i Naza
reth?
D et var Jesus og ham alene.
Han taler sit myndige Ord
til alle de bange og afmægtige Sjæle,
det Ord om Synd er
nes Forladelse.
Det er dette Ord, han vil have prædiket »om
Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk«. Ordet