243 / 322
226
Hvor vidt er vi tned Kirkesagens
Gennemførelse?
Da vi begyndte paa Hjælpeindsamlingen, var det store
Maal:
K irkesagens G enn em førelse.
Det er selvfølgelig ikke det
s a m m e
som dens Fuldendelse, men det betyder det at faa
den ført å jour. Det drejede sig om et femaarigt Arbejde,
hvor det usikre ikke blot maatte være, om Pengene vilde
komme, men ogsaa, om de planlagte Opgaver vilde komme til
at passe til Byens Vækst. Nu er de fem Aar ved at rinde ud.
Lad os saa se, hvor langt vi er naaet mod Maalet — og hvor
ledes den nuværende Bebyggelse og Hjælpeindsamlingens
tyve Kirkeplaner passer til hinanden. Ja, strengt taget er det
jo kun nitten, da den tyvende Kirke aldrig har været mere
end en Mulighed.
1.
BYENS VÆKST . — Det er almindelig bekendt, at Kø
benhavn nu vokser mindre end før — her tales kun om
Københavns Kommune, altsaa uden Frederiksberg, som
forøvrigt har staaet stille i de sidste Aar. I Tiaaret 1901— 11
voksede København med 62,000 (400,000—462,000), i Krigs-
tiaaret 1911—21 med ca. 100,000 (462,000—561,000) og i T i
aaret 1921—30*) vil den, hvis Tilvæksten de to næste Aar
bliver i det nuværende Spor, vokse med 52,000 (561,000—
613,000). Altsaa en Tilbagegang i Tilvæksten, der er saa be
tydelig, at København nu kun vokser med ca. 5000 om Aaret
og derfor ud fra dette kun vilde trænge til en ny Kirke hvert
andet Aar.
Der er imidlertid en Ting, som ganske forrykker Billedet.
Der sker samtidig en meget betydelig
F orskydn in g
af Befolk
ningen mod Yderkanterne. For at faa et Overblik over denne
Bevægelse vil det være praktisk at dele Byen i tre Kredse:
Den indre By, d. v. s. alt indenfor Søerne, Hovedbanen og
Christianshavns Voldgrav — Broerne, d. v. s. Forstæderne
mellem Søerne og Jagtvejen samt Vesterbro — og endelig
Yderdislrikterne, d. v. s. hvad der ligger udenfor Jagtvejen
samt Valby og den Del af Amager, som hører til Køben
havn. Efterfølgende Oversigt vil vise Befolkningens Tilvækst
og Forskydning i disse tre Distrikter i de sidste otte Aar
*) Da der tidligere var Folketæ lling i F ebruar h vert fem te A ar, men
nu hvert Aar 5te November, maa Perioden 1ste F ebru ar 1921— 5te Novem
ber 1930 regnes for tiaarig. I de følgende Beregninger kan Fordelingen
mellem de tre Kredse ikke gives ganske nøjagtig, da d er er et Par
Sogne, hvis Befolkning maa fordeles mellem to af Kredsene. Denne F o r
deling er foretaget efter et Skøn, men F ejlen er for lille til at h ave prak
tisk Betydning. De indlemm ede D istrikter er m edregnede ogsaa inden
Indlemmelsen. Statistisk Kontor h ar en lidt anden Kredsdeling.