248 / 322
f
kun er et Sted,
hvor der i Øjeblikket vilde være Mening i
at tænke paa en ny Kirke: Aldersro. Der kunde altsaa even
tuelt blive Brug for den tyvende Kirke — og vi haaber endnu
i Hjælpeindsamlingen, at vi skal faa Lov at se ogsaa den
blive til Virkelighed.
Kirkerne er jo ikke alle paabegyndt; men om dem alle
gælder det, at Paabegyndelsen næppe er langt borte. Den
kan ske i det Øjeblik, man maatte ønske det — thi Pengene
til første Tempo er der. Med den nævnte mulige Undtagelse
er det sikret, at vi kan faa en foreløbig Kirke alle de Steder,
hvor der er Brug for den. Saa vidt er vi; men det, som i Øje
blikket er Spørgsmaalet for Hjælpeindsamlingen — baade
paa Landet og i København — er, om den faar taget det
sidste Tag saadan, at det ogsaa vil være muligt i en rimelig
Fremtid at faa Kirkerne bygget færdige — eller om vi skal
slæbe med den Klods om Benet, ikke at kunne se Udvej der
til, og saa atter komme tilbage. Og jeg maa jo sige, at jeg
tror, vi skal faa det med og saaledes komme helt igennem.
Men altsaa, med denne Reservation kan vi sige: Jo,
vi
staar foran Maalet: K irkesagens G ennem førelse.
Og det vil
alle Kirkesagens Venner forstaa, at det betyder en stor Tak
nemmelighed mod Gud og mod Mennesker for, hvad der her
er ved at naas.
Saa bliver Opgaven at følge med Befolkningens Vækst
og Forskydning. Men jeg tror, der er flere Ting, som vil
gøre dette lettere i Fremtiden. Her skal jeg kun nævne den
ene, at vi foreløbigt vil have Byggegrunde nok; thi selv om
der kan blive Tale om at skulle købe en og anden Grund,
vil vi til Gengæld kunne sælge nogle af dem, vi i Øjeblikket
ligger inde med.
Men selvfølgelig bliver Opgaven langt mere end det at
følge med. Har Gud i sin Naade stillet os, hvor vi staar, lige
foran Gennemførelsen, saa betyder det i første Linie, at vi
nu bedre kan samle os om det egentlige: At disse Kirker
maa blive det, de skulde, Hjemsted for Præster og Menig
heder, der vil og kan gaa Guds Ærinde herinde.
Det er godt at kunne glædes over Gennemførelsen — det
er vigtigere at føle Ansvaret derved. Men mest gælder det vel
om en saadan Indstilling, at vi ikke kommer til at hindre,
at Han, som har begyndt en god Gerning, ogsaa kommer til at
fuldføre den. Det var det, Kirkesagens Gennemførelse skulde
betyde.
P.
H elw eg-Larsen .
231