253 / 322
236
Han er Gud F ad ers enbaarne Søn,
Mand i Lys, men dog Gud i Løn,
underlig klædt i Kød og Blod
kom paa vo r B røst at raad e Bod.
O Gud ske Lov.
F attig kom du til Jorden ned,
adlede Arm od og Usselhed,
fattig du gjorde dig med Flid,
rige blev vi til evig Tid.
O Gud ske Lov.
Han er Gnds store Under, som midt i en syndebunden
Slægt staar som den, der er hjemmevant hos Gud, og som
overbringer os Guds Gave — ja mere end dette, overbringer
os Faderens Kærlighed, den, som udruster os med alt det, vi
trænger til for at leve. At være Kristen, at være Jesu Di
scipel er i Ydmyghed at modtage Guds Gave i Jesus Kristus,
det er ikke at kunne give en Udredning af, hvorledes Guds
Gave egentlig er bleven til — hvad enten denne Udredning
er fuldt ud ortodoks eller den forsøger sig med en Forkla
ring, som ingen Forklaring er. Men overfor en Slægt, som
staar med sin Afmagt og intet kan tage af sig selv, der skal
det lyde: Gud er rig nok for alle dem, som paakalder ham,
og denne Rigdom tilbydes os i Kristus med Syndernes For
ladelse, med Barneretten hos Gud, med Arven derhjemme.
Det er Adventstonen, som lyder til os ind under Jul: for
alle, som har forstaaet det, at de ikke kan tage noget selv
— her er det, som du trænger til. Det maa læres, naar man
vil møde sin Frelser; læres første Gang, man møder ham,
læres om igen senere, som Paulus maatte lære det, da han
var pint under det, som han kalder Tornen i Kødet, og den
Satans Engel, som slaar ham paa Munden. Da bad han Her
ren tre Gange om at blive fri. Og Herren sagde ikke: Det
Ønske og den Bøn skal blive opfyldt, Paulus. Han vendte
heller ikke et døvt Øre til — men han svarede: »Min Naade
er dig nok, thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.« Da
var Paulus hjulpet. Da fik han det, han trængte til for at
komme igennem og sejre. Han erfarede Kraften i sin egen
Magtesløshed, og det blev hans Styrkes Kilde.
Det er endnu al sand Styrkes Kilde; derfor skal Kraften
ikke vise sig i Drabelighed, men saa underlig det end lyder,
i Magtesløshed.
Gud velsigne Budskabet — Herrens Budskab, som skal
lyde herinde: Den, som kommer ovenfra, er over alle — at
det maa finde et godt Sted hos mange, som har lært det,
som Johannes havde lært: Et Mennneske kan slet intet tage,
uden det gives ham af Himlen. Amen.