128 / 307
at det ikke vilde kunne stole paa en Overenskomst, der ikke til en vis Grad
var garanteret af en europæisk Magt, som besad Indflydelse nok til at gøre
sin Garanti respekteret.
Det skyldes dog Selskabets utrættelige Bestræbelser, at Forhandlingerne
om Chefoo Overenskomstens Ratifikation og Gennemførelse igen bleve optagne
i Efteraaret 1889, efter at den russiske Legation i Peking havde forhandlet
en ny Konvention angaaende Tilslutningen mellem de to Rigers Telegrafnet;
thi dens første Forslag til en saadan havde ikke faaet bedre Skæbne end
Chefoo Overenskomsten. Hr. Henningsen og Mr. Judd begave sig i Oktober
paa ny til Peking og til Chefoo og bleve her enige med den kinesiske
Administration om de formelle Ændringer i 1887 Overenskomsten, som Rus
land havde lagt Vægt paa, og som den kinesiske og engelske Regering om
sider havde opgivet deres Modstand imod. Men i samme Øjeblik den saaledes
ubetydeligt modificerede Overenskomst skulde underskrives, kom der atter
Kontraordre fra Legationen i Peking, fordi den russiske Regering ej heller
var tilfreds med den nye Konvention om Tilslutningen over Landgrænsen,
som Legationen havde forhandlet, og derfor ønskede alle Forhandlinger opsatte.
Herved blev Chefoo Overenskomsten definitivt skrinlagt; thi det paafølgende
Foraar rejste Herr Coumany til Europa for ikke mere at vende tilbage til
sin Post, og da Rusland ikke ønskede at genoptage Telegrafforhandlingerne,
før hans Efterfølger var udnævnt, forpligtede Selskabet sig til ogsaa at for
blive passivt, indtil det paa ny maatte konvenere den russiske Regering at
beskæftige sig med Sagen.
Saaledes gik det til, at de kinesiske Landlinier i Aarevis (1887—93)
stode fuldførte indtil den russiske Grænse, uden at Forbindelsen over denne
blev iværksat; thi Herr Coumany’s Efterfølger, Grev
C a s s i n i ,
kom først i
Efteraaret 1891 ud til Peking. Man kan ikke undre sig over, at den kinesiske
Administration i Mellemtiden var ærgerlig over at se sine Linier henstaa til
ingen eller liden Nytte, og der blev da ogsaa gjort Forsøg paa at gøre dem
frugtbringende ved paa en Maade at
smugle
Telegrammer over den russisk
kinesiske Landgrænse per Bud og saaledes unddrage sig Nødvendigheden af
en Overenskomst med Rusland. Disse Forsøg bleve dog standsede ved den
russiske Administrations Aarvaagenhed. Ligeledes nærmede den kinesiske
Legation i London sig i et givet Øjeblik Selskaberne og tilbød sin Mægling
mellem dem og den kinesiske Regering, men ogsaa dette Forsøg løb ud
i Sandet.
Imidlertid havde Selskabet fra Chefoo Forhandlingerne faaet et saa
levende Indtryk af de Vanskeligheder, der syntes forbundne med en samtidig
Forhandling af den russiske Konvention om Tilslutningen over Landgrænsen
og af en Overenskomst mellem Selskaberne og den kinesiske Administration,
—
112
—