træde i Forbindelse med Direktøren for den kinesiske Telegrafadministration,
S h e n g -H u a n g -H s O n .
Omtrent samtidig hermed rejste Direktør
S u e n s o n
til St. Petersborg,
for efter Indbydelse af den russiske Regering at deltage i en Konference
angaaende Tilslutningen af de russo-kinesiske Telegraflinier over Landgrænsen.
Under Udenrigsministeriets, (Direktør
Z i n o v i e f ’s ),
Ledelse afholdtes denne
Konference i Begyndelsen af Maj og talte blandt sine Medlemmer den russiske
Generaldirektør for Telegrafvæsenet, General
B é z a c k ,
og Generalguvernøren i
Østsibirien, Baron
K o r f f .
I de indgaaende Diskussioner, som her fandt Sted,
blev man enig om, at der ikke burde tilstedes Kineserne Ret til at forbinde
deres Linier med de russiske, før Selskabet havde opnaaet en rimelig Af
løsning af 1881 Koncessionen og ved en Overenskomst med den kinesiske
Administration var blevet sikret imod, at denne kunde paaføre det en altfor
ruinerende Konkurrence.
Det bestemtes derfor i Princippet, at Taksterne
mellem Europa og de Byer i Kina, hvor Selskabets Kabler ere landede, skulde
,
opretholdes baade ad Kabelrouten og ad Landlinierouten, medens Taksten
for de andre Byer skulde kunne nedsættes, hvis man fandt det ønskeligt, dog
saaledes, at ogsaa denne blev ens ad alle Router. Man adopterede altsaa,
som rimeligt var, den internationale Telegrafkonventions Principper, ifølge
hvilke Administrationerne have Ret til at konkurrere til
lige
Takster, men
ikke maa underbyde hinanden i Takst. Det blevendvidere bestemt, at For
handlingerne mellem Selskaberne og Kina skulde foregaa under den russiske
Legations Auspicier, hvorfor den daværende russiske Gesandt i Peking,
Kammerherre
C o um a n y ,
straks blev underrettet om de trufne Bestemmelser, lige
som Herr Henningsen blev instrueret om at træffe de fornødne Aftaler med ham.
Ovenstaaende Program blev øjeblikkeligt bragt til Udførelse. Efter at
Herr Henningsen i Peking havde konfereret med den russiske Minister, begav
han og Mr. Judd sig til
Chefo o ,
hvor Direktør Sheng havde sit Administra
tionssæde, og her enedes man temmelig hurtigt om en Overenskomst, der i
Grunden gik ud paa en venskabelig Konkurrence og en Deling mellem Sel
skaberne og Kina af Indtægterne af Kinas Trafik med Europa; men næppe
havde de to Agenter faaet Bemyndigelse til at underskrive denne Ordning,
før den kinesiske Administration gik fra den og opstillede en ny, for Sel
skaberne langt ugunstigere, Basis. Forhandlingerne om denne trak i Langdrag,
fordi Kinesernes Fordringer bestandig bleve større, men da den russiske
Legation ikke mente at kunne skaffe bedre Vilkaar, og da man i St. Petersborg
trængte paa en Afgørelse, for at Rusland kunde komme til at optage For
handlinger om Tilslutningen over Landgrænsen, bleve Selskaberne nødte til
at give efter, og den 10de August 1887 blev den saakaldte »Chefoo Overens
komst« underskreven af begge Parter.
—
110
—




