124 / 307
dets Tjeneste i Østasien en Sikkerhed og Regelmæssighed, som den hidtil
havde savnet, og i Forbindelse med Anlæget af den ene Landlinie efter den
anden i det indre Kina bidrog dette til, at Trafikken i Østasien, saavel den
lokale som den internationale med Europa, i de nærmest paafølgende Aar
tog et meget glædeligt Opsving.
Selskabet havde efter ikkun 12 Aars Virk
somhed i Østasien naaet alle sine Formaal.
Det havde ikke alene indbyrdes
forbundet
Japan, Kina og Korea
paa den mest betryggende og tilfredsstillende
Maade samt forbundet disse Lande med
Europa
og med hele det telegrafiske
Verdenssystem, men det havde fremkaldt og medvirket til Skabelsen af
indre
Telegrafnet
i de samme Lande, hvilke bleve udviklede med en overraskende
Hurtighed og i Løbet af forholdsvis faa Aar skulde komme til at omfatte selv
deres fjernest liggende Provinser og fjernest boende Befolkninger (jfr. Afsnit VIII).
Ingen vilde kunne benægte, at Selskabet baade med Dygtighed og med Held
havde løst den store og vanskelige Opgave, det havde stillet sig, og i ren
materiel Henseende høstede det ogsaa Lønnen herfor; thi Aarene fra 1883
til 1893 have for den østasiatiske Trafiks Vedkommende finansielt været en for
Selskabet tilfredsstillende Periode. Ligeledes har det haft den Glæde, at dets
Forhold til
Japan
bestandig har udviklet sig paa den mest harmoniske Maade,
og at det den Dag i Dag er lige saa intimt og hjærteligt som dets Forhold
til alle de
europæiske
Lande, som dets Kabler forbinde.
Hvad
Kina
angaar, kan det Samme desværre endnu ikke siges at være
Tilfældet, trods Alt, hvad Selskabet har gjort for at fremme og lette Telegraf
udviklingen i dette Land, trods den Anerkendelse heraf, som Kinas første
Statsmand, Vicekonge Li Hung-Chang, tilkendegav Selskabet ved at tilstaa det
Koncessionen af 1881, og trods den Uret, der er gjort det ved de idelige
Overtrædelser af Koncessionen, som have fundet Sted fra kinesisk Side. Disse
begyndte allerede i 1883 med, at der blev stillet Fordring til Selskabet om,
at det skulde afhænde sine Landlinier mellem
Shanghai
og
Woosung
til et
kinesisk Telegraf-Selskab, der nys var blevet stiftet under Li Hung-Chang’s
Auspicier for at udføre Anlæg i det indre Kina. Da Selskabet tøvede og
søgte Hjælp hos Legationerne i Peking, truede man med at nedrive Linierne
med Vold. Resultatet blev, at det den 19de Maj 1883 maatte underskrive
en Salgskontrakt, der overdrog Linierne til den kinesiske Administration.
Store Nordiske bevarede dog Retten til mod en vis Afgift at benytte Anlæget
til eget Brug, men maatte opgive Retten til at befordre lokale Telegrammer
mellem Shanghai og Woosung.
Omtrent samtidig med denne Voldshandling paabegyndte det kinesiske
Selskab Anlæget af den Landlinie langs Kysten, som Store Nordiske
kun faa
Maaneder
forinden havde foreslaaet Li Hung-Chang Udførelsen af, men som
den Gang blev erklæret for uigennemførlig. Anlæget blev fuldført i Slutningen