Omtrent samtidig med, at Hr. Bohr forhandlede i Japan, var Hr. J.
H
en
-
n i n g s e n
fra Amoy — der efter sin heldige Negotiation af den kinesiske Kon
cession var designeret til at indtræde som Medlem af Driftsbestyrelsen i Shanghai
- sendt til
Tientsin
og
Peking
for at meddele Vicekongen Li
H
ung
-C
hang
,
at
Selskabet paatænkte en Dublering af sine Kabler. Af Hensyn til Udviklingen
af det interne kinesiske Telegrafnet havde man imidlertid tænkt sig Muligheden
af, at Kina vilde foretrække at se
Shanghai-Hongkong Kablet
dubleret ved en
Landlinie,
der tillige kunde betjene de Byer langs Kysten, hvor Kablerne
ikke vare indførte, og Selskabet tilbød derfor at anlægge en saadan Linie og
at sætte Kapital i
den
i Stedet for i et nyt Shanghai-Hongkong Kabel. Dette
Tilbud fremsattes selvfølgelig under Forudsætning af, at Selskabets Eneret
til at befordre Telegrammer mellem de Byer, hvor det allerede havde Stationer,
blev respekteret i Henhold til den kinesiske Koncession af 1881. Vicekongen
ansaa dog en saadan Linie for uigennemførlig i en nærmere Fremtid og an
befalede derfor Selskabet at udføre Dubleringen undersøisk.
Da saaledes de fornødne Betingelser for Kabeldubleringen vare tilveje
bragte overalt, skred man til Udførelsen af Værket. Hr. H. G. Erichsen og
Ingeniør Dresing forhandlede med Kabelfabrikkerne i London om Leverancen
af de fornødne Kabler, og den 9de December blev der underskrevet Kontrakt
med »Telegraph Construction and Maintenance Company« om deres Fabrikation,
Udtransport til Østasien og Nedlægning derSteds. Næppe var dog Kontrakten
afsluttet, før den i Afsnit IX nærmere belyste Strid mellem Selskabet og
»Eastern Extension Telegraph Company« udbrød, idet sidstnævnte, uroligt over
Store Nordiskes overraskende Fremskridt i Kina, bestred Selskabets Ret til at
dublere Shanghai-Hongkong Kablet og gjorde Fordring paa selv at gøre dette
for at vinde Fodfæste i Kina. Allerede tidligere havde der rejst sig en
voldsom Opposition i den fremmede (engelske) Presse i Kina imod de Pri
vilegier, som vare bievne Selskabet tilstaaede af Li Hung-Chang, og den blev
støttet af flere af Legationerne i Peking, navnlig den engelske og den ameri
kanske, der paaberaabte sig, at de havde ældre Tilsagn fra den kinesiske Regering,
med hvilke Koncessionens Bestemmelser kom i Strid. Forgæves søgte Selskabet
Bistand mod denne Storm hos Li Hung-Chang og hos den russiske Regering,
der nærmest vare kaldede til at støtte det. Medens Alle, ogsaa dets nuværende
værste Fjender, med Interesse havde iagttaget og paaskønnet dets mange-
aarige Anstrængelser for at indføre Telegrafen i Kina og havde følt sig trygge
ved at vide denne Sag i Hænderne paa en Nation, der ikke kunde vække
Jalousi i politisk Henseende (jfr. Afsnit VIII), saa skulde det nu vise sig, at
Alle vare mere eller mindre enige om at ville forhindre Selskabet i at nyde
Frugten af dets Arbejde og Anstrængelser. Den danske Nations politiske og
militære Svaghed, der havde gavnet Selskabet paa et tidligere Stadium, skulde
14
—
105
—




