118 / 307
1. Absolut Eneret paa de Kabelforbindelser, det allerede havde etableret i
Kina. Skulde det ønske at lande andre Kabler, maatte Regeringens Sam
tykke først erhverves. I tyve Aar vilde Regeringen ikke tilstede Andre
end Selskabet at lande Telegrafkabler i hele Kejserdømmet.
2. I samme Tidsrum af tyve Aar vilde Regeringen heller ikke selv etablere
Kabler eller Landlinier — eller tillade Andre at gøre det —, der kunde
konkurrere med noget af Selskabets Kabler. Hvor ingen Konkurrence
kunde opstaa, forbeholdt den sig frie Hænder.
3. Dersom Regeringen bestemte sig til at foretage Telegrafanlæg, skulde
Selskabet have Fortrinsret til at udføre Arbejdet.
Til Gengæld maatte Selskabet forpligte sig til gratis at befordre kinesiske
Statstelegrammer paa sine Kabler i Østasien og i Europa.
Koncessionen var udfærdiget i to Eksemplarer, paa Kinesisk og Engelsk,
begge forsynede med Vicekongens officielle Segl, hvis Autenti blev attesteret af
det danske Konsulat i Tientsin.
De vide Horisonter, som denne Koncession i Forbindelse med de
allerede udførte eller projekterede Landlinieanlæg aabnede for en rask Ud
vikling af Kinas Telegramtrafik, gjorde Kabeldubleringen dobbelt paatrængende.
Saa snart Forholdene i Rusland tillode det, henvendte Selskabet sig derfor
paa ny til den russiske Regering, efter at et Par langvarige Afbrydelser paa
Wladiwostock-Nagasaki Kablet i Slutningen af 1881 og i Begyndelsen af 1882
havde bragt denne til stærkt at føle Savnet af en Duplikatlinie. I en Memoire,
der indsendtes i Begyndelsen af 1882, mindede man Regeringen i St. Peters
borg om det i 1876 forhandlede Konventionsforslag, og da man havde erfaret,
at der plejedes Forhandlinger mellem Rusland og Kina om Anlæget af For
bindelseslinier over Landgrænsen, henpegede man samtidig paa Muligheden
af at dublere Kabelforbindelsen ved
en Landlinie
mellem
Peking
og
Kjachta,
dersom Rusland skulde være mere stemt for denne Udvej. En saadan For
bindelseslinie igennem det urolige og lovløse Mongoli vilde selvfølgelig ikke
blive saa betryggende som den direkte Kabeldublering, men paa den anden
Side vilde den, dersom Ønsket om dens Anlæg senere hen skulde opstaa,
vanskeligere kunne realiseres, naar baade Rusland og Selskabet nu bragte
Ofre for Dubleringen ad undersøisk Vej.
Denne Henvendelse til Regeringen havde den tilsigtede Virkning.
1
Juni 1882 blev Direktør
S
uenson
opfordret til at komme til St. Petersborg
for at genoptage Forhandlingerne om Kabeldubleringen, idet Regeringen
syntes aldeles at have opgivet Tanken om Anlæget af Forbindelseslinier over
Landgrænsen. Han kom denne Gang til at forhandle med Gehejmeraad
B
unge
,
der i 1881 havde overtaget Finansministeriet, samt med Indenrigs
ministeren, Grev
T
ol stoj
.
Hvad der meget lettede Forhandlingerne, var
— 102 —