DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

opnaas ved et Landlinieanlæg fra Shanghai over Tientsin og Peking til den

russo-kinesiske Grænse.

Den sidste Udvej maatte mest tiltale Selskabet, baade fordi den i og

for sig smeltede sammen med dets ideelle Formaal:

at delagtiggøre hele Kina

i Telegrafens Goder,

og fordi den ikke vilde fordre direkte Kapitaludlæg for

Selskabet, dersom Kina vilde følge Japans Eksempel og ved egne Midler

skabe sig et indre Telegrafnet. Ihvorvel det et kort Øjeblik i 1874—75 (jfr.

Afsnit VIII) tegnede til, at Kina vilde slaa ind paa denne Vej, bleve Forhaab-

ningerne i saa Henseende dog i lang Tid skuffede, og Selskabet maatte

derfor søge Midler til at realisere den første Udvej, den

undersøiske

Dublering

af Kablerne. Selv kunde det dog ikke paa den Tid rejse Kapitalen hertil;

thi hvor tilfredsstillende dets Drift end efterhaanden udviklede sig for de

Indviede og for dem, der havde Troen paa dets Fremtid, saa gjorde der sig

dog hos Publikum og hos Aktionærerne mere pessimistiske Anskuelser gældende.

Snart var man misfornøjet med, at der ikke blev henlagt tilstrækkeligt til

Reservefondet, snart med, at dette blev begunstiget paa Udbyttets Bekostning.

Den Stemning i Danmark, der en Tid havde baaret Foretagendet frem, slog

over i sin Modsætning ogtrykkede det ned, hvorved ogsaa Aktiernes Værdi

og Selskabets Kredit bleve nedtrykte. Det vilde i hine Aar (1875— 1878) have

været aldeles umuligt for Bestyrelsen at rejse ny Kapital paa rimelige Be

tingelser, uagtet der baade blev betalt rimelige Dividender og henlagt rimelige

Beløb til Reservefondet.

Ønskeligheden af Kablernes Dublering gjorde sig ogsaa stærkt gældende

Rusland,

der havde en betydelig Indtægt af

Transittrafikken via Wladiwostock,

hvilken selvfølgelig led følelige Skaar, naar Kablerne vare afbrudte. Hertil

kom den store Vigtighed, som det havde for Regeringen saavel i Fredstid

som i Krigstidat kunne stole paa sine

uafhængige

Telegrafforbindelser med

Japan og Kina. Hvor stor Betydning man f. Eks. i Storbritannien

tillagde

og stadig tillægger

sine Kommunikationers Uafhængighed, fik man et iøjne

faldende Bevis paa ved den engelske Regerings Indkøb af Lst. 4.000.000 Suez-

Kanal Aktier i 1875 og i den Agitation, som kort efter rejste sig i England

til Fordel for Regeringens Erhvervelse af de Telegrafkabler, der forbinde

Moderlandet med dets Kolonier, og for deres Dublering og videre Udstræk

ning. Købet af Kablerne blev der vel Intet af, men derimod har den britiske

Regering siden hin Tid efterhaanden bragt meget store Ofre i Form af

Subventioner for at faa den ene efter den anden af sine fjerne Besiddelser

sat i uafhængig Telegrafforbindelse med Moderlandet.

Ovenstaaende Begivenheder indeholdt en stærk Opfordring for Selskabet

til at søge

Ruslands

Bistand til Kablernes Dublering, og den 16de Marts

1876 rejste

Direktøren

til St. Petersborg for at forhandle dette vigtige An-