officielle Proklamationer, Kabeltyvenes Afstraffelse, Myndighedernes egen Be
nyttelse af Telegraflinien m. m. afgave tilstrækkelige Beviser for, at Selskabets
Virksomhed ansaas for fuldkommen legal og berettiget af de Øvrigheder, der
vare satte til at vaage over den kinesiske Regerings Højhedsret og Territoriets
Ukrænkelighed.
Ganske anderledes gik det med et andet Foretagende, der netop i
samme Tidsrum og under engelske Auspicier blev bragt til Udførelse paa
samme Terrain. Paa den mellem Shanghai og Woosung anlagte Landevej
paabegyndte man nemlig Bygningen af en
Jernbane,
der dels vilde kunne faa
nogen Betydning for Shanghai’s Handel, men til hvilken man dog fornemmelig
knyttede Haabet om, at den skulde blive banebrydende for Indførelsen af
dette vigtige Kommunikationsmiddel i Kina. Ligesom Telegraflinien paa samme
Strækning var en »ballon d’essai« paa Telegrafsagens Omraade, saaledes skulde
Jernbanelinien være et tilsvarende Forsøg paa Jernbanesagens Omraade. Des
værre blev Resultatet vidt forskelligt. Om den Uvilje, der i Peking næredes
mod Indførelsen af Jernbaner paa kinesisk Jordbund, havde man allerede i
Forvejen faaet et talende Vidnesbyrd. Under Hertugen af Sutherland’s Præ
sidium havde der nemlig i 1873 i London dannet sig en Komité, der indsamlede
Lst. 60.000 for at forære Kejseren et Jernbaneanlæg, idet man haabede derved
paa en praktisk Maade at kunne vække Hans Majestæts og Regeringens Interesse
for dette Befordringsmiddel. Komiteen maatte imidlertid opløse sig, fordi den
tiltænkte Opmærksomhed paa Forhaand blev afslaaet, da den i de ledende
kinesiske Kredse herskende Konservatisme ikke kunde forsone sig med Tanken
om at se en saa barbarisk Indretning som en Jernbane i Nærheden af Peking’s
hellige Mure. Man var saaledes ikke helt uforberedt paa, hvad der kunde
ske, da man, skuffet paa den Kant, nu søgte at skabe et
fait accompli
ved
Anlæget af den korte Forsøgsbane mellem Shanghai og Woosung uden lov
formelig Bevilling. Det viste sig da ogsaa snart, at den kinesiske Regering ikke
var til Sinds at lade sig overrumple paa denne Maade, thi endnu inden Anlæget
var fuldført, nedlagde de kinesiske Myndigheder energiske Protester imod dets
Berettigelse. Desuagtet blev den første Halvdel af Banen aabnet for Trafikken
den iste Juli 1876; men trods alle den britiske Regerings Anstrængelser bleve
Ejerne nødte til imod passende Erstatning at afstaa det fuldførte Anlæg til den
kinesiske Regering, dog med den Bestemmelse, at det skulde holdes i Drift
i et Aar af de derved ansatte Europæere.
Man haabede endnu, at Kineserne
i Løbet afdette Tidsrum vilde komme
saa meget til Erkendelse af Jern
banens Nytte, at de derefter vilde holde Driften gaaende for egen Regning.
Men uagtet Linien lige fra Begyndelsen betalte sig godt, uagtet »Fungshui«
ikke særligt tilkendegav noget Mishag ved denne Lejlighed, medens den ind
fødte Befolkning med stigende Interesse baade iagttog og benyttede »Ilddrage-
—
94
-




