DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

officielle Proklamationer, Kabeltyvenes Afstraffelse, Myndighedernes egen Be

nyttelse af Telegraflinien m. m. afgave tilstrækkelige Beviser for, at Selskabets

Virksomhed ansaas for fuldkommen legal og berettiget af de Øvrigheder, der

vare satte til at vaage over den kinesiske Regerings Højhedsret og Territoriets

Ukrænkelighed.

Ganske anderledes gik det med et andet Foretagende, der netop i

samme Tidsrum og under engelske Auspicier blev bragt til Udførelse paa

samme Terrain. Paa den mellem Shanghai og Woosung anlagte Landevej

paabegyndte man nemlig Bygningen af en

Jernbane,

der dels vilde kunne faa

nogen Betydning for Shanghai’s Handel, men til hvilken man dog fornemmelig

knyttede Haabet om, at den skulde blive banebrydende for Indførelsen af

dette vigtige Kommunikationsmiddel i Kina. Ligesom Telegraflinien paa samme

Strækning var en »ballon d’essai« paa Telegrafsagens Omraade, saaledes skulde

Jernbanelinien være et tilsvarende Forsøg paa Jernbanesagens Omraade. Des

værre blev Resultatet vidt forskelligt. Om den Uvilje, der i Peking næredes

mod Indførelsen af Jernbaner paa kinesisk Jordbund, havde man allerede i

Forvejen faaet et talende Vidnesbyrd. Under Hertugen af Sutherland’s Præ

sidium havde der nemlig i 1873 i London dannet sig en Komité, der indsamlede

Lst. 60.000 for at forære Kejseren et Jernbaneanlæg, idet man haabede derved

paa en praktisk Maade at kunne vække Hans Majestæts og Regeringens Interesse

for dette Befordringsmiddel. Komiteen maatte imidlertid opløse sig, fordi den

tiltænkte Opmærksomhed paa Forhaand blev afslaaet, da den i de ledende

kinesiske Kredse herskende Konservatisme ikke kunde forsone sig med Tanken

om at se en saa barbarisk Indretning som en Jernbane i Nærheden af Peking’s

hellige Mure. Man var saaledes ikke helt uforberedt paa, hvad der kunde

ske, da man, skuffet paa den Kant, nu søgte at skabe et

fait accompli

ved

Anlæget af den korte Forsøgsbane mellem Shanghai og Woosung uden lov

formelig Bevilling. Det viste sig da ogsaa snart, at den kinesiske Regering ikke

var til Sinds at lade sig overrumple paa denne Maade, thi endnu inden Anlæget

var fuldført, nedlagde de kinesiske Myndigheder energiske Protester imod dets

Berettigelse. Desuagtet blev den første Halvdel af Banen aabnet for Trafikken

den iste Juli 1876; men trods alle den britiske Regerings Anstrængelser bleve

Ejerne nødte til imod passende Erstatning at afstaa det fuldførte Anlæg til den

kinesiske Regering, dog med den Bestemmelse, at det skulde holdes i Drift

i et Aar af de derved ansatte Europæere.

Man haabede endnu, at Kineserne

i Løbet afdette Tidsrum vilde komme

saa meget til Erkendelse af Jern

banens Nytte, at de derefter vilde holde Driften gaaende for egen Regning.

Men uagtet Linien lige fra Begyndelsen betalte sig godt, uagtet »Fungshui«

ikke særligt tilkendegav noget Mishag ved denne Lejlighed, medens den ind

fødte Befolkning med stigende Interesse baade iagttog og benyttede »Ilddrage-

—