DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

tillige benyttedes som Semaforstation, kunde en eneste her ansat Telegrafist,

naar det ene af Flodkablerne til Woosung var afbrudt, afvekslende stille det

andet ind til Ekspedition enten med Nagasaki eller med Amoy (Hongkong).

Og vare begge Flodkabler afbrudte, kunde man ved Hjælp af en lille Damper,

som Selskabet anskaffede, sende Telegrammerne frem og tilbage over den

afbrudte Strækning. Dog var denne Tingenes Tilstand naturligvis langt fra

tilfredsstillende; de idelige Afbrydelser af den regelmæssige telegrafiske For

bindelse fremkaldte ikke alene Misfornøjelse hos Publikum, men de for

hindrede det ogsaa i at vænne sig til og ubetinget at stole paa Telegraf

forbindelsen; Resultatet heraf var, at Trafikken ikke udviklede sig fuldt saa

hurtigt som forventet, og at Selskabets Indtægter heller ikke fløde saa rigeligt

som haabet.

Hvor deprimerende end de idelige Afbrydelser kunde virke baade paa

Selskabets Bestyrelse og paa dets Aktionærer, vare de dog kun Børnesyg

domme, som det unge, i sig selv saa livskraftige Foretagende havde at

gennemgaa. Allerede i August 1873 havde man indvundet saa megen Erfaring

med Hensyn til Kabelafbrydelserne, at det med Bestemthed kunde paavises,

at disse, foruden mellem Shanghai, Woosung og Gutzlaff, fortrinsvis grupperede

sig paa to Steder, nemlig tæt udenfor Gutzlaff og i Nærheden af Hongkong.

Paa alle andre Steder indtraf kun sporadiske Brud, som Kabeldamperen uden

Vanskelighed vilde kunne afhjælpe. Der blev da straks udarbejdet en Plan

for Kablernes Forstærkning paa hine Strækninger, og den 3die Marts 1874

blev der med Henley’s Fabrik afsluttet Kontrakt om Tilvirkningen af en

større Længde svært Kabel, der den 15de Maj afgik fra London i Damperen

»Joseph Dodds« under Tilsyn af daværende Telegrafist og Elektriker

C. D

resing

Dette Kabel ankom til Woosung den 21de Juli s. A., og ved dets Anvendelse

paa de for Afbrydelser mest udsatte Steder lykkedes det, saaledes som til

sigtet, efterhaanden føleligt at indskrænke Kabelbrudenes Antal.

Hvad Strækningen mellem

Shanghai og Woosung

angaar, kom man

paa en anden Maade ud over Vanskelighederne, idet Selskabet overens

stemmende med det oprindelige Program (Afsnit III) allerede i Efteraaret 1871

erstattede en Del af Kablet med en Landlinie, i hvis Bygning og Vedlige

holdelse det fik den omboende Befolkning saaledes interesseret, at den fik

Lov til at staa uantastet. Ligesom Kineserne følge det Princip kun at honorere

deres Læge, saa længe hans Forskrifter bevare dem raske, saaledes betalte

Selskabet »de Ældste« i de omliggende Kommuner et vist maanedligt Beløb

for Tilsynet med Linien, men afkortede Beløbet for hver Beskadigelse, der

fandt Sted — et System, der viste sig meget tilfredsstillende.

Tilstanden forbedredes yderligere, da Selskabet i Foraaret 1873 ind-

traadte som Parthaver i et af de kinesiske Myndigheder approberet Landevejs- 92 —