203 / 307
der i flere Retninger havde stor Betydning for Selskabets Virksomhed, og
dette i Forbindelse med det Kendskab, der blev vundet til f. Eks. Kinesernes
Evner ved den andetsteds omtalte Telegrafskole i Foochow, bragte omsider
Sagen i tilfredsstillende Gænge. I 1876 begyndte man paa Amoy Station at
uddanne unge
Kinesere
og paa Hongkong Station
Macao-Portugisere
(Afkom
af Portugisere og Kinesere) i Telegrafering. I 1880 var det indfødte Element
allerede overvejende paa disse to Stationer og banede sig derfra Vej til
Shanghai; og i 1879 begyndte Stationen i Nagasaki paa samme Maade at
uddanne unge
Japanesere.
Nu er Forholdet det, at den indfødte Telegrafstab
i Østasien er omtrent dobbelt saa stor som den danske og udfører
Apparat
tjenesten
med samme, ja
endog større, Præcision, om end
maaske med mindre
Routine og Hurtighed. Macao-Portugiserne egne sig endvidere fortræffeligt
til routinemæssigt
Journal- og Kontorarbejde.
Dog er Race-, Aands- og Kultur
forskellen for stor til, at den indfødte Stab i Østasien har kunnet assimilere
sig saaledes med den danske, som Tilfældet er med den engelske Stab i
Europa; man har derfor heller ikke endnu fundet Anledning til i samme
Grad som for sidstnævnte at udstrække Selskabets Omsorg til hin. Dette er
Grunden til, at den indfødte Stab i Østasien ikke er stillet under fuldt saa
regulerede og gunstige Gageforhold som den engelske og ej heller nyder
Fordelen af at være optagen i Selskabets Pensions- og Understøttelses
forening.
Forsøg med lokale
kvindelige Telegrafister
er ogsaa gjort paa enkelte
af Stationerne i Europa, men har ikke kunnet gennemføres i Længden. Kun
en eneste Dame findes endnu opført i Selskabets Personalhaandbog.
De
Lønningsforhold
, Selskabet byder sin Stab, maa efter danske Forhold
siges at være virkelig tilfredsstillende, navnlig naar Hensyn tages til, hvor
ringe Fordringer der stilles til dens Forkundskaber ved Optagelsen i Selskabet,
samt til, at dette selv bekoster Telegrafistens faglige Uddannelse. Paa den
anden Side bør det erindres, at Indtrædelsen i Selskabets Tjeneste for den
danske Stabs Vedkommende er ensbetydende med Ekspatriation, og at Livet
fjernt fra Fædreland og Familje ikke alene medfører forøgede Udgifter, men
ogsaa fysiske og moralske Afsavn. Disse har man søgt at bøde paa ved som
Regel at tilstaa
Staben i Europa en aarlig Orlov
paa 3 Uger, der, naar den
ikke benyttes hvert Aar, kan udstrækkes i Varighed, og som sætter Ved
kommende i Stand til, med Bibeholdelse af sin Gage, at aflægge Besøg i
Hjemmet.
Staben i Østasien
tilstaas der hvert 6te Aar en Orlov paa 9 Maa-
neder ligeledes med Bibeholdelse af Gage, hvorhos der udbetales Vedkommende
et Ekstrabeløb af ca. 3000 Kroner, der dækker Omkostningerne ved Frem-
og Tilbagerejse. Da denne kun tager en Maanedstid i hver Retning, vil den
24
*
-
187
-