204 / 307
Permitterede kunne opholde sig mindst 6 Maaneder i Hjemmet, en Rekrea
tion, der medfører store Fordele baade i moralsk og fysisk Henseende.
Hvad selve
Lønningssatserne
angaar, da have de naturligvis i Aarenes
Løb været underkastede adskillige Forandringer, der have varieret for hver
Station, fordi Livsfornødenhedernes Pris paa de forskellige Stationer er uens
artet og vekslende, ligesom der ogsaa stilles højst forskellige Fordringer til
Levevisen i Europa og i Østasien. Den
Lønningsskala,
som for Øjeblikket
tjener til Rettesnor, findes vedføjet her. Som det af den vil bemærkes, blive
Telegrafisterne lønnede fra det Øjeblik, de ansættes paa Prøve, og der har
været Eksempler paa, at brave og kærlige Sønner endog af denne deres
første Gage have understøttet trængende Slægtninge. Eksempler i modsat
Retning ere dog ikke ukendte; det har kostet flere Ynglinge deres Plads i
Store Nordiske, at de, trods gentagne Forestillinger og Advarsler, have be
gyndt at leve over Evne og ikke forstaaet at sætte Tæring efter Næring.
Ved den
faste
Ansættelse erholder Personalet en ret følelig Forhøjelse af
Gagen, og denne stiger derefter normalt hvert tredje Aar, uden at Sel
skabet dog har bundet sig dertil. Fremtrædende Egenskaber, Dygtighed
og Iver kunne fremkalde Begunstigelser, medens de modsatte Egenskaber
kunne bevirke Forbigaaelser. Den nævnte Gageforhøjelse for hvert Treaar
varierer for de
europæiske
Stationers Vedkommende mellem 150 og 220 Kroner,
indtil en Maksimumsgage er naaet 21 Aar efter den faste Ansættelse. For
den danske Stab i
Østasien
beløber den sig til ca. 450 Kr. hvert tredje Aar.
Foruden Gagen oppebære de Funktionærer, der beklæde mere betroede
Stillinger paa Stationerne, saasom Elektrikere, Vagtchefer, Kasseekspedienter
o. lign., et maanedligt Stillingstillæg, der kan naa ca. 200 Kroner om Aaret,
i enkelte Tilfælde mere.
Den danske Stab i
Østasien
oppebærer tillige
Underholdspenge
å 3 Dollars
daglig. Disse have siden 1874 afløst den tidligere »fri Station«, som det
ved Foretagendets Grundlæggelse var absolut nødvendigt at yde Personalet
in natura
paa Grund af dets fuldstændige Ukendskab til de lokale Forhold.
Staben blev den Gang ikke alene indlogeret, men bespist, forsynet med In
ventarium, Opvartning, Vask, Lægehjælp m. m. paa Selskabets Foranstaltning
og for dets Regning. Til hver Station var knyttet et Etablissement, hvor
Bestyrer og Telegrafister boede, havde fælles Spisesal og Dagligstue, hvor
Bestyreren præsiderede ved Maaltiderne og vaagede over Orden og god Tone.
I Længden blev dette Forhold og de dermed forbundne Husholdnings
regnskaber dog brydsomme for Selskabet og tvangfulde for Personalet. Da
dette efter nogle Aars Forløb var blevet tilstrækkeligt lokaliseret til at kunne
staa paa egne Ben, fandt derfor den ovennævnte Afløsning af den fri Station
Sted og paa saa liberal Maade, at den blev til Glæde for begge Parter.