DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

tyrlige Nimbus, der i Selskabets første Aar omgav dem, til Dels har tabt sig.

Medens den europæiske Stab til enhver Tid kan forlade Selskabets Tjeneste

med 3 Maaneders Varsel, maa den ved Ansættelser i Østasien, paa Grund af

de betydelige Omkostninger, der ere forbundne med en saa langvejs Forflyttelse,

forpligte sig til 6 Aars Tjeneste.

Selskabets

Ingeniør-

Kontorstab

rekruteres i Reglen med saadanne

Kræfter af Telegrafstaben, hvor man mener at have fundet de særlige Egen

skaber, Kundskaber og Anlæg, som der er Brug for. Paa det

tekniske

Om-

raade har det i saa Henseende sjældent skortet paa dygtige Kræfter, og ikke

faa af Selskabets Funktionærer have her vist sig i Besiddelse af Talent og

Opfindelsesevne (jfr. Afsnit XIV). Paa det

administrative

Omraade er det

umiskendeligt, hvor højnende og udviklende Omtumlingen fra Land til Land

og Forbindelsen med et Foretagende, der omspænder den halve Jordklode,

virker paa de Unge. De vigtigere

administrerende

repræsenterende

Stillinger

ere derfor ogsaa beklædte med Mænd, der ikke alene ere grundigt kendte

med Selskabets Organisation, men hvem der ogsaa er givet Lejlighed til at

erhverve sig den Verdenserfaring, som kun kan indvindes ved at færdes under

forskelligartede Forhold og Omgivelser.

Allerede paa et tidligt Stadium viste det sig baade økonomisk og

hensigtsmæssigt i andre Retninger at ty til

indfødte Kræfter

i Udlandet for at

supplere det danske Telegrafpersonale, ligesom det er en Selvfølge, at Bud-

og Arbejdspersonalet overalt er indfødt. Det er dog kun i England (Stor

britannien) og i Østasien, at Indfødte anvendes efter en større Maalestok. Paa

Newcastle Station er saaledes Halvdelen af Telegrafisterne

Englændere,

foruden

at der findes en halv Snes engelske Lærlinge, der gaa til Haande paa Stationen

og efterhaanden uddannes til Telegrafister. I London og Aberdeen er For

holdet et lignende. Da dette Personale optages i Barnealderen og kun har

tarvelige Skolekundskaber, er dets Elev- og Prøvetid naturligvis længere end

den danske Stabs og dets Gagering som Regel ringere. Dog finder man blandt

disse Englændere nogle af Selskabets allerdygtigste Telegrafister, der ikke

alene saa at sige instinktmæssigt betjene Apparaterne og udføre den alminde

lige Tjeneste med en næsten utrolig Routine og Hurtighed, men som ogsaa

paa den mest tilfredsstillende Maade udfylde betroede Stillinger i Stations

tjenesten.

I Østasien var det langt vanskeligere at faa det indfødte Element op-

taget paa Stationerne. Ikke alene vare Fordommene imod det stærke hos

Europæerne i Almindelighed, men ogsaa Selskabets danske Stab lod sig paa

virke heraf og af en misforstaaet Opfattelse af egne Interesser. Først efter

haanden som det danske Personale aflagde Orlovsbesøg i Hjemmet, lykkedes

det Direktøren ved personlige Forestillinger at interessere Enkelte for Sagen,

—

186

—