En meget stor Betryggelse for Selskabets Personale er
Pensions- og
Understøttelsesfondet.
I 1873 udsendte
Direktøren
en privat Opfordring til
alle Stationerne om at slutte sig til Tanken om Oprettelsen af et saadant,
der skulde baseres dels paa Medlemmernes egne Bidrag, dels paa forventede
Tilskud fra Selskabets Side. Hele det daværende Personale sluttede sig med
Iver til
Sagen, og da en Selvstyrelse efter moden Overvejelse viste sig
upraktisk, bestemtes det at gøre Oprettelsen til en Selskabsforanstaltning.
Den iste Oktober 1874
stiftedes saaledes Selskabets Pensions- og Understøttelses
forening
med det Formaal:
at
sikre dens Medlemmer mod at lide Nød, naar
de uden egen Fejl afskediges af Selskabets Tjeneste,
at
virke paa lignende
Maade over for deres Enker og uforsørgede Børn samt
at
yde Laan til Med
lemmer, der ere i øjeblikkelig Pengetrang. Der indmeldte sig straks 92 Per
soner i Foreningen, ogIndtrædelse blev gjort til en Tvangssag for enhver
Europæer,
der fremtidig erholdt fast Ansættelse i Selskabet. Bestyrelsens Med
lemmer og Direktøren indtraadte selvfølgelig ikke. Det aarlige Kontingent
fastsattes foreløbig til 3% af hvert Medlems faste Gage, og Selskabet tilskød
et aarligt Beløb af samme Størrelse som Personalets samlede Bidrag.
I de første 10 Aar af Foreningens Virksomhed beløb Medlemmernes
Bidrag sig til 9 å 10,000 Kroner aarlig, og Selskabets var lige saa stort
indtil 1881, da sidstnævnte blev forhøjet til 20,000 Kroner for faa Aar senere
at stige til 50,000 Kroner aarlig.
I 1884 fandt en
Revision
Sted af Foreningens foreløbige Regler i den
Hensigt at bøde paa enkelte Ubilligheder i disse og at
forøge
det aarlige
Kontingent navnlig for de
gifte
Medlemmer, der nyde større Fordel af Fondet
end de ugifte. De reviderede Regler bragteMedlemmernes Bidrag op til
16 å 17,000 Kroner om Aaret, og disse have siden den Tid været i jævn, om
end ikke hurtig, Stigen paa Grund af den stadige Forøgelse af Medlemsantallet.
I Aaret 1893 aabnedes Pensionsforeningen ogsaa for
Arbejderne paa
Selskabets mekaniske Værksted
i Kjøbenhavn.
Ved Udgangen af 1893 talte Foreningen 204
ydende
Medlemmer med
118 indskrevne Hustruer og 18
nydende
Medlemmer og Enker, der oppebære
Pensioner eller Understøttelser varierende mellem 180 og 2200 Kroner om
Aaret. Foreningens Formue udgjorde ca. Kr. 1,060,000, anbragte i gode Værdi
papirer, hvoraf Medlemmerne have bidraget ca. Kr. 280,000, Selskabet ca.
Kr. 640,000, Resten er indvunden ved Forrentning m. m.
Fondet har saaledes haft en meget glædelig Fremgang i de snart
20 Aar, det har bestaaet, men der er desværre heller ikke Tvivl om, at
Kravene til det med Tiden ville blive betydelige, thi Medlemmernes Virk
somhed er baade slidende og sløvende, hvor meget Selskabet end søger at
skaane sit Personale.
— 190 —




