214 / 307
Personer, saasom afdøde Hr. H. G.
E r i c h s e n ,
Kammerjunker W. v.
H ed em a n n ,
der tidligere var Selskabets Agent i St. Petersborg, og Driftsbestyrer F. C. C.
N i e l s e n
i London. Selskabs-Administrationerne ere dog paa Konferencerne ikke
ligestillede med Regerings-Administrationerne. Deres Repræsentanter have vel
Ret til at fremkomme med Forslag og deltage i Diskussionerne saavel i
Pienar- som i Kommissionsmøderne, men der indrømmes dem ikke Stemme
ved Voteringerne.
Telegrafunionens Love og Regler ere kodificerede i den
internationale
Telegrafkonvention
med tilhørende vidtløftige
Reglement,
der indeholder detail-
lerede Forskrifter angaaende den internationale Tjenestes Udførelse i alle
Retninger. Som centralt Fællesorgan i de indbyrdes Relationer har Unionen
oprettet det
internationale Telegrafbureau i Bern,
hvis Udgifter fordeles i et
givet Forhold mellem Stats-Administrationerne. Bureauet har den Opgave at
samle og til alle Administrationerne at notificere de Oplysninger vedrørende
den internationale Tjeneste, der indsendes til det, saasom: Afbrydelser og
Reparationer af Telegraflinierne, Takstforandringer, Aabningen af nye Linier
og Stationer. Det udgiver periodisk trykte Fortegnelser over alle Telegraf
stationer og deres Beliggenhed, udarbejder Verdenskort over de internationale
Telegraflinier, samler statistiske Oplysninger angaaende Trafikken, opstiller
Takstskemaer og bearbejder de Forslag, der indsendes til det om Forandringer
i de bestaaende Regler.
Hvad der paa
de internationale Telegrafkonferencer
har den største
Betydning for det Store Nordiske Telegraf-Selskab og overhovedet for alle
Administrationerne, er de Diskussioner og Ordninger, som finde Sted med
Hensyn til Reglerne for Telegrammernes Tariffering og Taksternes Størrelse,
idet disse faa en overordentlig Indflydelse paa Selskabets Indtægter. Paa den
første Konference i
Paris
i 1865 var Portoen for et Telegram paa 20 Ord
bleven fastsat som
Takstenhed
i det internationale Samkvem.
Selv om et
Telegram indeholdt færre end 20 Ord, maatte der betales som for disse;
indeholdt det flere, steg Taksten en halv Gang for hver Serie paa 10 eller
færre Ord over de 20.
Endvidere blev Taksternes Størrelse i Princippet
reguleret paa Basis af, at enhver Administration, der deltog i Befordringen
af Telegrammet, skulde oppebære en Andel i Portoen, der stod i Forhold til
Størrelsen af dens Territorium. Landene deltes efter deres Telegrafnets Ud
strækning i tre Klasser, saaledes at de
største
Lande erholdt en Takst af 3 å
5 Francs pr. Telegram paa 20 Ord, de
mellemstore
2 å 3 Francs og de
smaa
Stater 1 å 2 Francs. Taksten for et Telegram f. Eks. mellem Frankrig
og Rusland var den Gang 11 Francs, hvoraf Frankrig erholdt 3, Tyskland 3
og Rusland 5. Et Telegram mellem England og Rusland kostede 12 Francs,
hvoraf England og Kablet til Kontinentet fik 4, Tyskland 3 og Rusland 5.
—
198
—