Previous Page  215 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 215 / 307 Next Page
Page Background

Det var altsaa fuldkommen kommercielle Takseringsprincipper, som Unionen

hyldede. Afsenderen af et Telegram maatte betale en Porto, der stod i For­

hold dels til dets Ordantal og dels til den Vejlængde, det skulde befordres,

og Administrationerne fik en Indtægt, der dels stod i Forhold til det Arbejde,

som Telegrammets Længde medførte for dem, og dels til den Strækning af

deres Linier, som det benyttede.

Det var de samme Principper, som

endnu i Dag gøre sig gældende i Jernbaneadministrationerne, hvis Takster

ere afhængige af den transporterede Genstands Vægt og af den Vejlængde,

den skal befordres. Jernbanevæsenet og Telegrafvæsenet have jo ogsaa

meget tilfælles, idet de begge maa anlægge særlige og ofte kostbare Linier

til Transporten af de Genstande, der betros til deres Omsorg, maa oprette

Stationer til deres Ind- og Udlevering og maa sørge for deres Viderebefordring

paa andre Administrationers Linier.

Det var paa de ovennævnte, af Telegrafunionen vedtagne Principper

og paa de dertil knyttede Takststørrelser, at det Store Nordiske Telegraf-

Selskab baserede sin Eksistens, hvad dets europæiske Ledninger angaar. Det

stillede sig ikke til Opgave at paaføre de kontinentale Linier, der hidtil via

Tyskland havde befordret den Trafik, som det nu aabnede nye Veje for, nogen

Takstkonkurrence; det aabnede derimod bedre og mere direkte Router end hine

og mente at kunne gøre Regning paa, at de sunde og retfærdige Takserings­

principper, som Stats-Administrationerne havde indført paa Konferencen i

Paris

og kompletteret paa Konferencen i

Wien

1868, ogsaa vilde blive opret­

holdte i Fremtiden.

Paa

Telegrafkonferencen i Rom

1871—72 fandt da heller ingen følelig

Forandring Sted i saa Henseende.

Den

kontinentale Administration, hvis

Takster saa at sige regulere Selskabets, nemlig den tyske, gjorde ingen For­

andring i dem, der kunde virke skadeligt for Selskabet ved at tvinge det til

Takstnedsættelser. Tysklands Transittakst forblev uforandret 2'/2 å 3 Francs

per Telegram for de Trafikarter, om hvis Befordring Selskabets Kabler kon­

kurrerede med de tyske Landlinier.

Paa

Telegrafkonferencen i St. Petersborg

1875 gjorde for første Gang

nye Tendenser sig gældende, idet nuværende

S t a t s s e k r e t æ r , D r. v. S te p h a n ,

der

nylig havde forenet det tyske Post- og Telegrafvæsen under sin Administration,

og som netop med Held havde gennemført en lav og uniform Brevporto i

Postunionen, gjorde sig til Talsmand for en lignende Innovation i Telegraf­

unionen. Som berørt i Afsnit IX stillede han dog ikke formulerede Forslag

i saa Henseende og renoncerede endog foreløbig paa at gennemføre Reduk­

tionen af Tysklands Transittakster.

Derimod fremkaldte

Kabelselskaberne, og

deriblandt Store Nordiske, den

første Forandring i Unionens hidtil gældende Tarifferingsprincipper

men

— '99 ~