en Porto paa henholdsvis 36, 72 og 120 Francs i Stedet for 150 Francs.
Agenturet afsendte de
tre
Telegrammer i
et eneste
20 Ords Telegram, for
hvilket det betalte 150 Francs, medens det havde indkasseret 228 Francs.
Det tjente altsaa 78 Francs alene paa dette Telegram. Begge Parter vare
tilfredse, men ikke Selskabet, der i Stedet for 3 Telegrammer å 150 Francs =
450 Francs kun havde befordret et eneste til 150 Francs.
I Forbindelse hermed fandt man ogsaa paa et andet Middel til at for
ringe Telegraferingsudgifterne, der senere har faaeten uhyre Udbredelse, nemlig
Benyttelsen af
Codesproget,
hvor et enkelt Ord har en forud aftalt Betydning og
udtrykker en hel Sætning. Intet er jo simplere, end at to Korrespondenter
aftale med hinanden, at Ordet »Venus« betyder: »Køb og afskib uopholdeligt
til London per Damper for min Regning og fuldt assureret« — »Mars«: »2000
Kasser bedste SoochongThe til en Pris, der ikke maa overstige« — »Jupiter«:
»2 Shillings og 6 Pence per Pund«. Her ere 33 Ord og Tal udtrykte i de
tre Ord: »Venus, Mars, Jupiter«, og da Taksterne oprindelig vare fastsatte
under den Forudsætning, at Publikum vilde benytte klart Sprog, er det øjen
synligt, at denne Fremgangsmaade var Selskabet en Streg i Regningen og
berøvede det en stor Indtægt.
Benyttelsen af Codesprog havde dog sin Berettigelse, saafremt
Taksten blev indrettet derefter, thi den var pengebesparende for Publikum
og arbejdsbesparende for Selskabet. Derimod var »Pakkeforretningen« absolut
forkastelig, fordi den bragte en Mellemmand ind mellem Selskabet og dets
Klienter og berøvede disse den fulde Udnyttelse af Telegrafen, idet de aldrig
vare sikre paa,
naar
deres Telegrammer vilde afgaa. Dette vilde nemlig af
hænge af, hvor hurtigt Agenturet kunde faa samlet et tilstrækkeligt Antal
Telegrammer til med Fordel at kunne afsende dem. Paa Adressestedet bleve
de atter opholdte, fordi de fra Stationen gik til Pakkeagenturet, der skulde
udskille dem i deres oprindelige Bestanddele, før det kunde aflevere hver
enkelt af disse til den Adressat, den. var bestemt for.
Efter ovenstaaende, maaske lidt vidtløftige, Forklaringer, der dog have
deres historiske Interesse, vil man kunne forstaa, at alle de store Kabel
selskaber, der vare repræsenterede paa Konferencen i St. Petersborg, hurtigt
bleve enige om at foreslaa en Afvigelse fra Telegrafunionens Tarifferings-
principper ved, til Fordel for den udeneuropæiske Trafik, at indføre
en Takst
per Ord
i Stedet for den hidtil gældende Minimumstakst for et Telegram paa
20 Ord.
Konferencen gik ogsaa, om end ikke uden Betænkeligheder,
ind paa dette Forslag, og dets senere Gennemførelse gav Pakke-Agen
turerne Naadestødet, idet Kabel-Administrationerne nu kunde træde i
deres Sted ved selv at tilbyde Publikum en Takst per Ord, der ikke kunde
underbydes.
26
— 201 —




