223 / 307
Omraade maatte Store Nordiske bringe Ofre ved at reducere Taksten mellem
Europa og Østasien fra 10 Francs per Ord til 8'/2 Francs.
Havde den internationale Konferences Medlemmer end aldrig fundet en
mere hjertelig, gæstfri og glimrende Modtagelse end den, der blev dem til
Del ikke alene i Berlin, men ogsaa i Bremen, Hamborg og Lübeck, hvor
store og karakteristiske Festligheder ved Dr. v. Stephans Indflydelse og Popu
laritet bleve arrangerede til deres Ære, — saa havde de sikkert heller aldrig
forladt en Konference med en mere levende Følelse af at have vist deres
Erkendtlighed ved at være gaaet til Indrømmelsernes alleryderste Grænse.
Denne Følelse holdt sig af gode Grunde lige indtil den
næste Telegraf
konference,
der afholdtes
1890 i Paris.
Da den tyske Administration her paa ny
og kun med meget kort forudgaaende Varsel fremlagde sit Uniformtakstforslag
i en ubetydeligt modificeret Skikkelse, vedtog Konferencens Medlemmer, hvis
Administrationer endnu følte Svien af de i Berlin gennemførte Takstreduk
tioner, at henvise det til nærmere Undersøgelse og Bearbejdelse af det inter
nationale Bureau i Bern. I Diskussionen fremhævedes det med Kraft fra
Store Nordiskes Side, »at Forslaget ikke vilde kunne gennemføres uden at
ruinere Kabelselskaberne, hvis Linier udgjorde en uundværlig Del af Unionens
Telegrafnet, med mindre Regeringerne enten vilde overtage Kablerne eller
subventionere dem efter en stor Maalestok. Desuden var Situationen væsentligt
forandret siden Konferencen i Berlin, idet alle de Kabler, der forbinde Eng
land med Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland i Mellemtiden vare bievne
erhvervede af de respektive Regeringer, hvis Lande de forbandt. De uafhængige
Kabelselskaber, som endnu eksisterede paa det europæiske Omraade, indskræn
kede sig faktisk til to, det Store Nordiske Telegraf-Selskab i Nordeuropa og
»Eastern Telegraph Company« i Vest- og Sydeuropa. Disse Selskabers Kabler
forbandt dog kun de ekstremt beliggende Lande i Europa, hvis indbyrdes Tele
gramtakster ikke havde nogen som helst Betydning for Unionen i Almindelighed,
og som derfor burde have Frihed til i deres indbyrdes Relationer at bevare
saadanne Taktsordninger, som bedst sikrede deres telegrafiske Interesser.«
løvrigt tog Konferencen i Paris for Store Nordiskes Vedkommende til en
vis Grad Revanche for den Overbærenhed, der var vist Selskabet paa Konfe
rencen i Berlin, og det var navnlig den engelske Administration, der forlangte
betydelige Ofre af det til Fordel for Storbritanniens Trafik med de tre skan
dinaviske Lande og med Rusland. For disse Trafikarter nedsatte Selskabet
sine Takster føleligt, men det gjordes med god Vilje.
For at vise Størrelsen af de
Reduktioner,
som for Store Nordiskes Ved
kommende have fundet Sted paa de tre sidste Konferencer, er paa om-
staaende Skema vist
Gennemsnitsportoen
for de Telegrammer, der via Selskabets
— 207 —