i i
syn til Disciple fra de løsrevne Provinser. I Henseende til Anerkjen
delsen af de ved fremmede Universiteter erhvervede videnskabelige
Grader vedblev Eftervirkningen af Universitetets oprindelige Egenskab
som studium generale lige indtil Resol. 1 Novbr. 1808.
§ 4. Universitetets Benævnelser.
— F o rts. —
Schola universalis
. . . .
22.
Schola universalis er en Skole for samtlige Videnskaber; altsaa først en
Skole for Videnskaben, ikke tillige for Kunsten; — dog mærkes Frue
Skoles Rektors Bestilling ved Universitetet som lector musices og
Kunsthaandværkerne i ældre Tid — ; dernæst en Skole for samtlige Vi
denskaber. Opgaven at være dette har Universitetet dog ikke til alle
Tider fuldt ud fyldestgjort, hvorfor dets Virksomhed i forskjellige Ret
ninger er hleven suppleret ved Hjælp af andre Anstalter, nemlig Sorø
Akademi, Naturaliekabinettet paa Charlottenhorg, den botaniske Have paa
Amalienborg og kirurgisk Akademi. Universitetet kræver dernæst en
k la s s is k Fordannelse hos sine Disciple og staar som Følge heraf i
Modsætning til de re a le Undervisningsanstalter; disses Fremkomst
og Udvikling; ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt det tillige
meddeler p r a k t is k Undervisning, maa skjelnes imellem de iorskjellige
Fakulteter: det teologiske, hvorved mærkes Pastoralseminariet; det ju
ridiske, hvorved mærkes den tidligere praktiske Prøve og det nu op
hævede juridisk-praktiske Selskab; det lægevidenskabelige, hvorved
mærkes den kliniske Undervisning og Forholdet til Hospitalerne; det
filosofiske, hvorved mærkes det tidligere pædagogiske Seminarium; og
det matematisk-naturvidenskabelige, hvorved erindres, at Universitetet
ikke meddeler nogen særlig teknisk Undervisning, men at det i saa
Henseende suppleres af andre Instituter, nemlig den polytekniske Lære
anstalt, Landbohøjskolen med Veterinærskolen og de militære Høj
skoler.
§ 5.
Universitetets Benævnelser.
— F o rts. —
Universitas
.....................
29.
Benævnelsens Opkomst og Betydning, som ikke er universitas literarum,
men universitas magistrorum et scholarium. Organisationen deraf var for-
skjellig henholdsvis i Bologna, hvor Studenterne vare de aktive Med
lemmer (univ. scholar.), og i Paris, hvor Lærerne vare det (univ.
magistr.). Universiteterne vare fra først af nationale, ikke faglige For
eninger; men af nationale Forbindelser findes dog kun grumme faa
Spor hos os, selv mellem Studenterne. Dernæst vare Universiteterne
privilegerede, vort i samme Grad som de andre, og denne privilegerede
Stilling affødte ofte voldsomme Stridigheder med Borgerne; Myndig
hederne, af hvem, og hvorfor disse Privilegier meddeltes; i Henseende
til Indhold vare de dels formelle, dels materielle; til de første kan
ikke henregnes Retten til at vedtage Statutter, men derimod den und
tagne Jurisdiktion, med Hensyn til hvilken Meiners har opstillet en
urigtig Paastand angaaende Kjøbenhavns Universitet; blandt de ma
terielle Privilegier erindres den særlige Fredhellighed, Friheden for di
rekte Afgifter samt Akcisefrihed. Midlet, hvorved Privilegierne hæv
dedes, var fra først af en Secession eller Suspension af Universitetet,
hvorom der endnu i senere Tider forekommer enkelte Reminiscenser
hos os; senere indsattes særlige Konservatorer i samme Øjemed, baade
af Paver og Konger; disses Opgave, Forhold til Kanslerne, Myndighed,
Bortfalden. Universiteterne vare endelig fra først af ikke understøttede