11 / 449
III
Side.
udvortes fra, men bleve det navnlig først i den senere Tid, da de be
gyndte at stiftes ad offentlig Yej.
§ 6.
Universitetets Benævnelser.
— F o rts. —
Det kongelige Uni
versitet .................................... . .............................
38
.
Benævnelsen bruges først i Tiden efter 1537, og forinden vilde dens
Brug heller ikke været korrekt, da Universitetet i den katolske Tid
var en blandet kirkelig-verdslig, men hovedsagelig dog kirkelig Anstalt.
Dette godtgjøres ved et Blik paa henholdsvis Kongens og Kirkens
Virksomhed for Universitetets Tilblivelse. Det er juridisk set ukorrekt,
naar man siger, at Kong Kristian I. har stiftet det, da Universitetet
formelt har Stiftet sig selv; men baade Kongen og Kirken have haft
Andel i Tilvejebringelsen af Forudsætningerne derfor. Kongen har saa-
ledes erhvervet den pavelige Avtorisation, privilegeret Universitetet,
valgt Stedet for dets Indretning og skaffet Lærerkræfter til Veje, me
dens der ikke er oplyst noget om hans økonomiske Forsyning deraf.
Fra kirkelig Side har Paven avtoriseret og privilegeret Universitetet;
Ærkebispen har forsynet det med Statutter, Roskilde Bisp som dets be
standige Kansler og tre Medlemmer af Kapitlet fik Tilsyn dermed; den
danske Kirkeprovins, Bisperne i Roskilde og Kapitlet i Kjøbenhavn have
i en væsentlig Grad bidraget til dets Forsyning.
Efter Reformationen bevarede Universitetet en konfessionel Ka
rakter, kun at det fra at være et katolsk gik over til at blive et evan-
gelisk-lutkerk Universitet, hvilket det er den Dag i Dag, dog uden at
der længere hersker Trostvang inden for samme; men det ophørte der
imod ved Reformationen at være en kirkelig og gik over til at blive en
ren statlig Anstalt, om end med Bevarelse af et langvarigt og omfattende
Selvstyre. Anstaltens statlige Karakter fremtræder baade i Henseende
til dens økonomiske Forsyning, dens Organisation, Adgangen dertil og
Retsvirkningen af de af Universitetet meddelte Vidnesbyrd samt endelig
ogsaa i den statlige Virksomhed, som dels Konsistorium, dels Fakul
teterne have udfoldet.
§ 7.
Universitetets Benævnelser.
— F o rts. —
Det kongelige Uni
versitet
.....................................................................................................................
52.
Universitetets oprindelige Bestemmelse til et Rigsuniversitet, som dog
ikke blev fuldt ud gjennemført; Projekter til Anlæg af egne Universi
teter for Hertugdømmerne og Grevskaberne. Anlægget og Vedlige
holdelsen af Kiels Universitet; dets Overgang til Riget ved Mageskifte
traktaterne. Kjøbenhavns Universitets Forhold til Hertugdømmerne og
Grevskaberne; Frekvensen deraf har fra gammel Tid været betyde
lig, navnlig fra den danske Del af Slesvig; særlige Regler angaaende
Adgangen til Universitetet gaves for Studenter fra Hertugdømmerne
i Rskr. 1 1. Mai 1743 og senere.
En lovbestemt Adgang til
Nydelse af beneficia indrømmedes først Slesvigere ved Rskr. 20. Oktbr.
1758, og senere stod den i Almindelighed aaben for alle indfødte. Om
Dimission til Universitetet fra Hertugdømmernes Skoler; om de ved
Kjøbenhavns Universitet aflagte Prøvers Gyldighed i Hertugdømmerne
og omvendt; om de ved Kjøbenhavns Universitet promoverede Dok
torers forum i Hertugdømmerne og om den gjensidige licentia docendi
ved Kjøbenhavns og Kiels Universiteter.
§ 8.
Universitetets Begreb
......................................................................................
58.
Historisk har Universitetets Væsen udfoldet sig i en tredobbelt Retning,
1
*