IV
nemlig som I. politisk Korporation, II. som Læreanstalt, III. som In
stitut med særlige Fonds; Fremstillingen af dets Retsforhold i hver af
de nævnte Egenskaber falder igjen i et større eller mindre Antal Ka
pitler, hvorom henvises til den efterfølgende Text.
Ferste Afsnit.
Universitets-Lovgivningen.
§ 9.
Om Retskilderne i Almindelighed..........................................................
60.
Traktater; Love; Vedtægter.
§ 10.
Om Lovgivningsmyndighederne
....................................................................
61.
I den ældste Tid Kongen og Rigens Raad; senere indtil 1660 hoved-
sagelig og fra 1660 indtil 1849 udelukkende Kongen. Efter 1849 ind
træder Adskillelsen mellem Love og Anordninger. Bestemmelse af
■Grænsen imellem dem.
§ 11. Lovgivningen.............................
67.
Denne falder i fire Perioder: 1.14 7 9—1530, IL 15 3 9 -17 3 2 , III. 1732—
1788, IV. efter 1788.
§ 12.
Første Periode
14 7 9 —1 5 3 0 ..........................................................................
68.
Lovgivningen i denne Periode er dels kirkelig, dels statlig; de mærke
ligste Love ere: 1) Pave Sixtus IV.s Bulle 19. Juni 1475. 2) Kristian
I. s Brev 4. Oktbr. 1478. 3) Statuta almæ universitatis studii Haff-
nensis. Haandskriftet, som er bevaret, er det af Ærkebispen appro
berede Udkast; Indholdet er ikke, som paastaaet, hentet fra Bolognas,
men fra det kølnske Universitets Statutter. 4) Statuta facultatis utrius-
que juris. 5) Senere kirkelige Bestemmelser, hvor iblandt navnlig Lavge
Urnes Forbud. 6) Senere verdslige Love, hvor iblandt navnlig Kong
Hans’s Gavebreve og Kong Frederik I.s Brev 3. April 1529.
§ 13.
Anden Periode
1 5 3 9 —1 7 8 2 .......................................................
78
Kong Kristian III.s Fundats 10. Juni 1539 og efterfølgende Lovgivnings
akter. Kong Frederik II.s Fundats for Kommunitetet 25. Juli 1569 og
den saakaldte ny Fundats 11. Sept. 15 7 1 med flere Lovbestemmelser.
Kong Kristian IV.s novellæ constitutiones med dertil sig sluttende se
nere Love samt Fundatser for Professorater, Stipendier og akademiske
Haandværk. Kong Frederik III.s Lovgivning før 1660, hvor iblandt
Fundats 13. Decbr. 1650 for et stipendium medicum, samt Forhandlin
gerne om de skaanske Godsers Bevarelse ved Fredslutningerne 1658
og 1660.
§ 14.
Anden Periode.
- F o rts. -
Tiden efter
16 6 0 ..................................
Univeisitetets Piivilegier stadfæstes ikke efter Enevældens Indførelse, men
Betænkning om en Reform deraf indhentes; Lovbestemmelser vedrørende
Universitetet, navnlig Censurforskrifter. Kong Kristian V.s Lovgivning
angaaende Universitetet, hvor iblandt især Rskr. 7. April 1691 an-
gaaende Aifattelse af en ny Universitets-Fundats m. m. Frederik IV.s
akademiske Lovgivning, hvor iblandt navnlig Fdg. 1. Avg. 1707.
§ 15.
Tredje Periode
1 7 3 2 —17 8 8 ........................................................................
100
Om Nødvendigheden af en ny Fundats for Universitetet. Nedsættelsen
af en Kommission i 17 3 1 til samme Øjemed med I. Rosenkrantz som
Formand. Adg. 18. Marts 1732 om Studiiskatten og Aab. Brev 21,