vir
Side.
§ 30.
Direktionen for Universitetet ogde lærde Skoler
18 0 5—1 8 4 8 ..
180.
Dens Indførelse ved kgl. Resol. 3. Juli 1805; dens Medlemmer: Her
tugen; O. Malling; Moldenhawer; A. B. Rothe; Engelstoft; Mynster;
I. O. Hansen; Kolderup-Rosenvinge; dens instruxmæssige Funktion og
aktuelle Virken.
§ 31.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
18 4 8—1 8 7 8 ___ 185.
Ministeriets Indførelse; de sukcessive Ministre; deres Myndiglied er
forholdsvis større end Direktionens; de vigtigste administrative Foran
staltninger efter 1848.
Anden Afdeling.
De k o r p o r a t i v e Or gane r .
§ 32.
Indledende Bemærkninger
............................................................................ 187.
Oversigt over Organerne: A. de kollegiale; B. Embedsmænd og Be
tjente; C. Forretningsmænd.
§ 33. A.
De kollegialeOrganer I. i det ældste Universitets Tid
188.
1) K o n g re g a tio n e n . Forskrifter i Statutterne om dens Sammen
sætning; Sammentræden; Forretningsorden; Myndighed; Funktioner:
Vedtagelse af ny Statutter; Organisation af Emheder og Bestillinger;
Syndikat; Antagelse af Lærere; Styrelse af Økonomien. 2) R e k to r og
D ek an e r.
§ 34. A.
De kollegialeOrganer. II. efter
1 5 S 7 ............................................... 191.
1) K o n sisto rium . Navnets Fremkomst og Betydning; Konsistoriums
aktuelle Tilblivelse i Strid med Fundatsen, der fremdeles forudsætter
en Lærerforsamling samt Rektor og Dekaner som styrende Myndig
heder. Medlemmernes Antal i Tiden før 1732. Strid om de overtallige
ordinære Professorers Adgang dertil, udbrudt i Anledning af Rasmus
Bartholins Udnævnelse; Antallet efter Fundatserne 1732 og 1788; Rslrr.
18 17 ; Resol. 17. Decbr. 1841 og Kdgj. 18. Sept. 1850. Om Ad
komsten til at tage Sæde i Konsistorium; Introduktion; Medlemmernes
Benævnelse; Erhvervelse af Rang i 1679, efter at Griffenfeldt havde
afslaaet deres Andragende derom; Fordele for consistoriales og
deres Enker.
Tiden for Konsistoriums Møder, som kunne være
dels ordentlige, dels overordentlige; Stedet; Konsistoriums Bygning.
Forsædet i Møderne; Protokolførelse; Referat; Forretningsordener;
Sagernes forudgaaende Cirkulation; Mindstetal af Medlemmer; Votering;
Beslutningernes Udfærdigelse.
§ 35. 1)
Konsistorium.
— F o r t s ....................................................................... 211.
Konsistoriums Funktioner. I. de ikke akademiske Funktioner. A. Cen
suren; dens Udøvelse i Tiden før og efter 1660, indtil Reskr. 14.
Sept. 1770 fritog Universitetet derfor; Konsistoriums Myndighed over
Bogtrykkere og Boghandlere; dets Virksomhed i Henseende til Skole
væsenet, m. m. B. responderende Virksomhed; Hjemlen derfor; dens
Varighed og Udøvelse, navnlig i Spørgsmaal angaaende Straffesager om
Drab, Trolddom m. m., men efter Omstændighederne dog ogsaa i
andre Sager; denne Myndigheds Forskjel fra den dømmende Myndighed.
C. Domsmyndigheden i Ægteskabssager tilkom i Følge Ribe Artikler
Stiftsbefalingsmanden og Kapitlerne; men i Følge Aab. Brev 21. Juni