21 / 449
3
Borgerbreve7), akademiske Examina og s tip e n d ia t, akademiske G rad er3),
akadem iske A rb ejd er4) og akademiske L æ ie re 5).
Vi have en akademisk
Læ rerforsam ling6) , et akademisk S e n a t7) saa vel som et akademisk
A p p a ra t8) m. m. Men selve Hovedordet Akademi bruges næppe længere
om Universitetet, og det maa tillige fastholdes, at hvor hyppig end samme
Ord lejlighedsvis er bleven anvendt derpaa, har det dog aldrig været
dets rette fundatsmæssige Navn end ikke efter Universitetets Fornyelse;
i den æ ldste Fundats af 1539 kaldtes det nemlig schola universalis og
i de senere U n iv ersitet9). Derimod staar Akademi som officiel Benævnelse
i hele Rækken af Fundatser for Sorø Akademi lige fra Fundats 10. Novbr.
1623 til S tatutterne 28. Jan. 1827 10). Herved maa nu vel mærkes, a t
der ved Sorø Akademi i Følge Fundats 10. Maj 1613 ogsaa kunde med
deles akademiske Værdigheder; men dette vedvarede dog kun indtil
Nedlæggelsen i A aret 1665, da de senere Fundatser forbeholdt Kjøben
havns Universitet samme R e t11), og ved Bedømmelse af Anstaltens alm inde
lige historiske K arakter kan man derfor afse fra bemeldte korte Tidsrum.
Henses dernæst til de andre Læ rean stalter, hvilke Benævnelsen
Akademi findes tilla g t, nem lig det kongelige Akademi i K jøbenhavn12)
og kirurgisk A k ad em i13), kan man vist nok sige, at vor legale Sprogbrug
ved Akademi i Betydning af Læreanstalt har forstaaet en saadan, som
vel kunde skaffe Eleverne en videre gaaende afsluttende Uddannelse a f
alm indelig eller faglig N atu r, men dog ikke tildele dem den højeste
videnskabelige Udmærkelse, der finder sit Udtryk i de akademiske Grader.
Retten til at meddele dem var derimod et Særkjende for Universitetet,
som derfor fra gammel Tid har baaret Navn af h ø je S k o l e 14), ligesom
Lærerne ved samme i ældre Tid plejede a t titu leres: de højlærde.
Denne betydningsfulde Forskjel erkjendte ogsaa det kirurgiske Akademi,
da det i Aaret 1787 ansøgte om Ret til at kreere Doctores chirurgiæ,
hvilken Ansøgning dog paa Grund af det medicinske Fakultets Modstand
blev afslaaet15); og naar Sorø Akademi ikke blot e fte r16), men endogsaa
forinden det T idspunkt, da det erhvervede Ret til at meddele akademiske
Grader, i adskillige Kongebreve tituleredes U n iv ersitet17), var det følgelig
en lignende unøjagtig Sprogbrug som den, i Følge hvilken Universitetet
i Alm indelighed kaldtes Akademi.
l) Bkgj. 13. Maj 1850 § 26. — 2) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III. § 1, Kap. VI.
§ 2. 5to. — 3) Fdg. 9. Jan. 1824. — 4) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII. § 8. —
®) Rskr. 18. Juli 1817. — 6) Bkgj. 18. Sept. 1850. — 7) Instr. 8. Maj 1801 § 2;
Rskr. 18. Juli 1817. — 8) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII. — 9) Jfr. Fundatsernes
Overskrifter. — 10) Jfr. Fundats 10. Maj 1613, 7. Juli 1747; 29. Jan. 1782. —
" ) Fdts. 7. Juli 1747 § 2; 29. Jan. 1782 § 4. — I2) Fdg. 26. Sept. 1695, Fdg.
4. Jan. 1696; 29. Apr. 1697; Stiftelse 4. Apr. 1701, m. fl. — 13) Fdg. 22. Juni 1785.
— 14) Rørdam IV. S. 20, 56, m. fl. — 15) Akad.s Ansøgn. 19. Novbr. 1786 og Konsist.
Erklær. 17. Marts 1787, dei henholder
sig
tildet medie. Fakultets Betænkning af
12. Jan. i Universitetets Kopibog for s.
A.
—I6) Forsikringsbrev til Gejstligheden
8. Maj 1648 (Sj. T.). Geh. Arlt.s Aarsberetn. II. S. 124. — 17) Kgbrev 14. Marts
1631 til Professorerne udi Kjøbenhavns og paa Sorø Universiteter, hvori forekommer
Udtrykket:
af begge Universiteters Professoribus; Kgbrev
ll.Oktbr.
1633 til Biskop
perne udi Danmark og Norge, Skolebøgerne anlangende, hvori tales om Profes
sorerne
paa
begge vore Universiteter udi Kjøbenhavn og Sorø (Sj. Tegn.).