24 / 449
6
sker ikke gjennem Overhøring, men gjennem Foredrag.
F ra selve
Anstalten føres da Benævnelsen videre til Bygningen og Værelserne,
i hvilke Foredragene holdes, og derefter a tte r til selve de samme Steds
holdte Foredrag, der lejlighedsvis findes benævnte collegia baade i Fundats
3. Marts 1732 § 17 og i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. 1 §§ 7, 10, 11, m. fl.
Men som disse Lovbestemmelser v ise , bruges Benævnelsen dog navnlig
om Forelæsninger, der ere beregnede paa en snævrere Kreds, saaledes at
collegia privata og privatissima modsættes lectiones publicæ, og i Nutiden
bruges det anførte Udtryk vist nok aldeles ikke uden om de skrevne
Forelæsninger, der ere indførte i „Kollegiehefterne“.
Til foranstaaende Bemærkninger angaaende Benævnelsen Kollegium
skulle vi endnu blot knytte et P a r Bemærkninger angaaende Benævnelsen
G y m n a s i u m .
Ogsaa med Hensyn til dette Ord kan skjelnes imellem en æ ldre og
yngre Sprogbrug.
I Følge den ældre om fatter det U niversitetet selv,
der f. Ex. i ordinatio lectionum benævnes gymnasium universale, og i
et Brev fra Rigens Raad til Kurfyrsten af Saksen gymnasium publicum 1),
hvorimod de andet Steds brugte Betegnelser: archigym nasium
-)
og gym
nasium sublim ius3) ikke forekomme hos os. I Følge den senere Sprogbrug
er derimod Gymnasium den anden fundatsmæssige Betegnelse paa de af
K ristian IV. anordnede S tiftssko ler4). For de øvriges Vedkommende forsvandt
dog Betegnelsen snart, men derimod bevaredes den lige ind til Begyndelsen
af dette Aarhundrede som det officielle Navn paa Odense lærde Sk o le5).
Vi skulle ikke her indlade os paa en Undersøgelse af Forskjellen mellem
denne Skole og andre, men blot fremhæve, at den var den eneste Skole
paa ly n , fra hvilken der i ældre T id kunde dim itteres til U n iv ersitete t6), og
som endnu i Slutningen al forrige Aarhundrede m eddelte en højere Under
visning, saaledes at Disciplene der fra underkastedes en særlig Exam en7).
A f Konsistoriums Akter ses derhos, a t Odense Skoles Rektor i ældre
T id nød det Privilegium a t kunne dim ittere p riv a t8), hvad andre Rektorer
ikke kunde. Det Fortrin, som Fundatserne af 18. Febr. 1621 og 17. Maj
1639 hjemlede Odenses og andre Gymnasiers Disciple, a t de strax kunde
melde sig til Examen for Kosten saa vel som til A ttestats, have vi der
imod kun en eneste Gang fundet anerkjendt i P ra x is 9).
) Müller: Staats Cabinet IV. S. 363. •— 2) Jfr. Sarti: De Claris archigymnasii
Pononiensis Professoribus. — 3) Meiners IV. S. 391—92. — {) Jfr. S. 4. N. 4, Rskr.
2. Decbr. 1682 § 4: Gymnasierne, der ere i slet Stand og afgive grovere Disciple end
Skolerne.
J A .
C. 15. Jan. 17 18 : Læst Kgbrev 7. s. M., at Rektor og Professores skulle
forfatte en Fundats og Adg. om Læsningen paa Odense Gymnasium og samme til
Konfirmation indsende. Fdts. 25. Juni 1718 i Hofmans Samling V. S. 40—52-
jfr Kane. Prom. 23. Decbr. 1775; Rskr. 15. Maj. 1795; Resol. 25. Sept. 1801;
Rskr 1 Oktbr. 1802 § 54 a. — 6) Nyerup: De lat. Skolers Hist. S. 52. — 7) Prom.
24. Decbr. 1775 og Ex. art. Protokol. — 8) A. C. 26 Juni i 686: Canutus Werch-
meisterus, som er kommet til Akademiet med testimonium fra Rector scholæ Otti-
niensis maa antages til depositionem, saasom gammel Praxis det tillader, medmindre
episcopus derimod skulde protestere.
_9) A. C. 26. Ju li 1826 5 Laurentio Nicolai
et Jano Ihomæ, gymnasiastis Otthoniensibus, blev ex jure privilegii regii lovet at