29 / 449
ii
ro tuli til Kollegierne1), ligesom Indleveringen deraf var ligefrem paabudt
i Instruxerne for Prokanslerne 2. Maj 1755 § 1 0 2) og 9. Ju n i 1786 § 8.
En nødvendig Følge af Anerkjendelsen og Tildelingen af P riv ile
gier var im idlertid, a t det enkelte studium generale ogsaa m aatte aner-
kjende de andre studia generalia saa vel som de af dem tildelte Grader som
saadanne, og at K irken dermed tiltog sig en vis Magt og Myndighed
over Studiet. Ved Siden a f den ju s advocatiæ, der viste sig i Anerkjen
delsen og Beskyttelsen deraf, havde derfor Paven en ju s reformandi eller R et
til at give S tudiet ny S tatu tter. Saaledes reformeredes P ariser Universitetet
gjentagne Gange ved pavelige L e g a te r3); men ikke nok hermed, øvede
Paverne endog en ju s inspiciendi, i det de efter det fra Pariser Universitetet
hentede Exempel ved sam tlige andre Universiteter indsatte en stadig
kirkelig Tilsynsmand, den saakaldte Kansler, hvis Opgave og Virksomhed
vi senere ville komme tilbage til.
A f det anførte vil fremgaa, hvad Meningen var, naar Pave Sixtus IV.s
Bulle af 19. Juni 1475 til Ærkebispen i Lund bemyndigede denne til paa det
Sted, Kongen maatte vælge, at oprette og anordne et studium generale, og
Bullens eget Indhold stø tter ogsaa vor Forklaring af det anførte Ords Betyd
ning. Thi vel er det unægteligt, a t der fra først af tillagdes Kjøbenhavns
Universitet en vis statlig eller, som vi i denne Sammenhæng hellere ville sige,
en lokal Betydning. Den fremhæves i Kristian I.s Brev, hvor han erklærer
a t have erhvervet Avtorisationen til Oprettelsen pro commodo regnorum
nostrorum et honore4), og endnu stærkere akcentueres dette Ojemed i Biskop
Oluf Mortensens Stadfæ stelsesbrev5) saa vel som i Kong Frederik I. s Brev
af 3. Ju li 15 29 6). J a selv Pavebullen fremhæver Afhjælpningen af Rigernes
Savn som en Hovedgrund for Avtorisationens Meddelelse; men at lige fuldt
efter Pavens Mening ogsaa andre skulde have Adgang til at nyde godt
af Stiftelsen, fremgaar tilstrækkelig k la rt af Henvisningen til de omliggende
Egnes Interesse, hvilken den vilde fyldestgjøre lige saa vel som R igernes7).
Forskjellen mellem de indfødtes og fremmedes Forhold til Universitetet
viste sig herefter kun i den K jendsgjerning, at de indfødte kunde tvinges
til a t søge det, hvilket ogsaa skete ved Kong Hans’s Forbud 10. Maj 1498,
hvorimod en lignende Tvang ikke kunde øves m o d jrem m ed e; dem kunde
Staten derimod forbyde Adgang dertil, dog vel at mærke kun i Kraft af
den almindelige Fremmedlovgivning, ved hvilken den kunde holde dem
borte fra R iget og derved ogsaa fra Universitetet, hvorimod et specielt
Forbud mod fremmedes Adgang til dette ikke kunde nedlægges af Staten,
uden a t den kom i Konflikt med sin egen Begjæring om Studiets Avtori-
sation som Studium generale.
Den anden Følge af dets Egenskab som saadant, nem lig den generale
licentia docendi for de ved samme promoverede, er vel ikke ud talt saa
O Baden: Univ. Journal II. S. 58. — 2) Suhm: Nye Samlinger IY.
2
S. 20. —
*) Thurot _S. 12. — O Tillæg. — 5) Rørdam IV. S. 4. — 6) Verlauff S. 32. —
) prædictis et aliorum prædictorum locorum circumvicinorum incolis et habita-
toribus, volentibus in scientia proficere, magna commoditas studendi pararetur.