34 / 449
16
dim ittere til vort Universitet; tvæ rt imod tog det ogsaa imod testimonia
fra Lyneborgs1) og H am bo rg s2) Skoler; men i Følge PI. 19. J u li 1805,
Fdg. 7. Novbr. 1809 §§ 98, 99, Bkgj. 13. Maj 1850 § 4 og Lov 1. Apr.
1871 §§ 7 og 9 er Keglen den, at kun Skoler, som enten ere danske
Statsskoler eller dog avtoriserede af den danske Stat, kunne dim ittere til
Universitetet.
Ved Siden af de anførte almindelige Bestemmelser om Adgang for
novitii bar man im idlertid fra gammel T id fulgt særlige Regler med
Hensyn til dem, der a lt vare imm atrikulerede ved et fremmed Universitet.
Disse Regler ere aabenbart en E ftervirkning af den Anerkjendelse, som
det ene studium generale fra først af skyldte det andet, og ved deres
Anvendelse har man endog gjennem lange T ider begunstiget de fremmede
paa de indfødtes Bekostning.
Oprindelig var det saaledes Regel, at Studenter, der havde søgt et
fremmed Universitet, uden videre bleve antagne ved vort, naar de blot
medbragte „testimonium depositionis“ .
Brugtes de dermed forbundne
R itualia ikke ved det fremmede Universitet, m aatte de finde Sted inden
Inskriptionen3), men om nogen forudgaaende Examen var der ikke Tale.
Denne Regel g jald t oprindelig ogsaa for Indlændinge.
D ette viser
navnlig Kgbrevet 6. Decbr. 1 6 3 0 4), som forbyder den Uskik, at Personer,
der vare rejicerede ved Examen, lode sig deponere ved et fremmed Univer
sitet og ad denne Omvej opnaaede Indskrivning. Det paabydes derfor, at
saadanne rejecti forinden Antagelsen skulle examineres paa n y 5), og senere
blev det alm indelig Vedtægt, a t Danske og Norske, der havde deponeret
ved forskj ellige udenlandske Universiteter, m aatte underkaste sig en Examen
forinden In sk rip tion en6); men da denne Regel kun var beregnet paa at
afværge en Omgaaelse af Examensforskriften, blev den dog ikke anvendt
paa saadanne Universiteter, ved hvilke Faren for en Elusion laa fjæ rn ere7),
') A. C. 25. Maj 1661: Verner Matthissøn blev bevilget at admitteres til
Depositsen, saa fremt han ellers kan bestaa in examine artium med slig Vilkaar,
at han skaffer testimonium fra rectore scholæ Luneburgensis, fra hvilken han imma-
diate kommer. — 2) A. C. 25. Apr. 1675: Den Studiosus, som er kommen fra
gymnasio Hamburgensi, kan ikke admitteres til examen, uden han fremfører sine
testimonia. — 3) Rørdam III. S. 421. A. C. 26. Septbr. 1660, 17. Ju li, 14. Avg.
166 1: Norske Studenter, som i Krigens Tid ere dragne til Franeckers Universitet
i Holland, maa først deponeres inden de inskriberes. — 4) Tillæg. — 5) A. C.
17. Decbr. 1633: Blev samtykt, at de, som have deponeret i Rostock, før edictum
regium udgik, maa absque examine ulteriori faa Inskription. — 6) A. C. 12. Novbr.
1687: Blev sluttet, at naar nogen af begge Rigerne Danmark og Norge kommer
og angiver sig at have studeret til Rostock, Kiel eller Lunden og der deponeret
og begjærer her Inskriptionen, da kan Dekanus altid antage dem, naar de paa ny
ere examinerede og deres jus civitatis regnes da først fra samme Tid.
A. C.
8. Avg. 1683: En Fynbo fra Haderslev Skole, som har deponeret
i Kiel, kan
stedes til ny Examen og saa erlange jus civitatis. 25. Juli 1685: Blev omtalt,
at de, som sig hos Magnif. Rectorem have angivet at ville indskrives i Akademiets
Matrikel og have deponeret i Lund, kunne ikke admitteres, førend de forskaffe deres
rigtige testimonia fra Skolen og lade sig examinere her igjen. A. C. 30. Novbr.
1689: Bevilget, at Student Herfort, som for nogle Aar siden har deponeret i Lund,
maa admitteres her til Akademiet, naar han først privatim giver decanus e, spe
cimen paa sin Dygtighed. — 7) A. C. 25. Apr. 1696. Jacobo Stendorph og Frederico
Kruspio, deponeret til Jena, bevilgedes efter Begjæring at inskriberes absque prævio