33 / 449
15
kun er tilfø jet: ex Academia Carolina eller: ex Academia Upsaliensi, af
hvilke i a lt Fald en Del kunne formodes a t have været Skaaninger. Yel
kan man nu ikke bygge aldeles sikre Slutninger til de politiske Sympatier
paa disse Navne, da den videnskabelige Forbindelse til en vis Grad maa
antages at være forbleven uberørt af den politiske Modsæ tning, i det vi
ellers ikke kunde forklare os, at Vestgoter gjæste K jøbenhavn1), og
Lollikker, Alsinger og Nordmænd L u nd 2), ligesom Danske ikke mange Aar
efter den skaanske K rig deponere samme Steds; men ikke desto mindre
turde de anførte D ata dog bekræfte den K jendsgjerning, at danske Sym
patier endnu levede i de erobrede Provinser ind til og efter den skaanske
Krigs Tid.
Under den tager A ntallet til, i det der i 1677 indskreves
7 og i 1678 19; i 1679 11 ; i 1680 synker Antallet derimod til 7 og
i 1681 til 2. Under og efter den skaanske K rig møde vi ogsaa lignende
Forhandlinger som efter Fredslutningen 1660. Den 15. Febr. 1679 sam
tykkes saaledes i, a t en Person, som er kommen fra K ristiansstad med
testimonium til Academiam Carolinam udi Skaane maa her adm itteres
til examen og annammes in numerum civium Academiæ nostræ. Den
31. Jan . 1680 forespørger endvidere Decanus Dr. Borrichius, om Rektorens
Broder i K ristiansstad kan stedes til Examen i Henhold til et testimonium
generale, hvilket Spørgsmaal besvares bekræftende, og den 17. Novbr.
1684 bevilges endelig endnu en Skaaning ved Navn Petrus Andreas Hvid
Inskription.
Afse vi fra de nævnte særlige Forhold og spørge om den almindelige
Regel, vil det dernæst findes, at Universitetets Egenskab som Statsan
sta lt ikke gjør sig gjældende, naar Spørgsmaalet bliver om, hvem der
har Adgang d ertil; th i det har selv i Nutiden alle baade fremmede og
indfødte, naar de fyldestgjøre de lovbestemte Betingelser3); men Egen
skaben gjør sig derimod gjældende ved Afgjørelsen af, hvem der kan
dim ittere dertil. F ra gammel Tid har dette kunnet ske af vedkommendes
private Præceptor; men han maatte dog, for saa vid t D im ittenden var
indfødt, i Følge Fdg. 30. Jan. 1650 og 23. Novbr. 1697 være imm atri
kuleret og i Følge Fdg. 7. Novbr. 1809 § 98 jfr. Fdg. 9. Jan 1824
§ 7 yderligere have erhvervet Graden som Magister artium her ved
Universitetet, i det han i modsat Fald maatte erhverve en særlig Til
ladelse d ertil af Universitetets Direktion, indtil Bekjgj. 13. Maj 1850 § 1 3
nedsatte Fordringen til, a t han skulde være cand. philos. Nu er denne
Dim issionsret for private Personer ganske bortfalden ved Lov 1. Apr.
1871 § 10, og tilbage staar kun Skolernes Dimissionsret. B landt disse
var det i ældre Tid ingenlunde blot de indenrigske Skoler, der kunde
O Matr. 12. Maj 1668 Jsacus Brocliius vestro-gotlius post exactos in Academia
Upsalensi et Aboensi tres annos. — 2) Matrikl. 7. Olttbr. 1678: Johannis Thomæ
Grubbius, Laalandus, Acad. Carol. per novennium civis; 23. Juni 1678: Paulus
Georgii, Alsingius, ex Acad. Lundensi; 23. Decbr. 1678: Chr. Cliristophori, Normannus,
ex scbola Carol. — 3) Lov 1. Apr. 1871 § 7: E n h v e r, der liar bestaaet Afgangs-
examen, liar Ret til at indskrives som akademisk Borger ved Universitetet.