35 / 449
17
og i Særdeleshed fandt den i Følge sit hele ø jem e d ikke Anvendelse
paa U dlæ nd ing e4). Dem stod følgelig Adgangen til Optagelse fremdeles
aaben, naar de blot medbragte testimonium fra et fremmed Universitet,
og det var saa lan g t fra, at Universitetet lagde H indringer i Vejen for
d eies Indskiivning, at det tvæ rt imod ved en Flerhed af Kongebreve
søgte a t frem tvinge d e n 2).
Im idlertid turde dog Mængden af de ind
strømmende navnlig tyske Studenter, der toge Pædagogierne fra de ind
fø d te 3), have b evirket, a t Universitetet efterhaanden stillede strængere
Fordringer til de fremmede, der vilde imm atrikuleres her. I en Votering
af 1694 angaaende en Mag. Nik. Møller, promoveret i J e n a , y trer
saaledes Joh. Vandal, a t han ikke finder noget, som kan forhindre en
fremmed, der beviser sig a t være promotus m agister in aliqua civitate,
at han jo kan indskrives i Matriklen sine prævio examine, hvilket er for
nemmelig det, vi rekvirere af fremmede, som ville imm atrikuleres her hos os.
I Følge denne U dtalelse, som enstemm ig er tiltra a d t af alle Kon
sistoriums Medlemmer, kunde det vel synes, som om kun promoti
kunde indskrives uden foregaaende Examen; men a t den Udtalelse dog
ikke maa forstaas saa ganske bogstavelig, fremgaar utvivlsom t af de sam t-
tidige V idnesbyrd4), og det kort efter udkomne Forbud 23. Novbr. 1697
godkjender heller ikke paa nogen Maade Vandals P aastand; i det højeste
kan man sige, a t det skærper Fordringerne noget ved som Betingelse for
Indskrivningen a t kræve, at de fremmede Studenter skulle have frem ført
Vidnesbyrd om deres P r o f e k t og Religion sam t Liv og Levned5). Men
da Forordningen dog lod sig nøje med andet Steds erhvervede Vidnes
byrd i Stedet for i alle Tilfælde at paabyde en egen Examen her ved
Universitetet, havde Skærpelsen næppe synderligt at betyde, og den tidligere
Regel bestod derfor principielt u fo rand ret6). Dens vedvarende Gyldighed
antydes ogsaa ved en Bemærkning i Konsistoriums Forslag til Reskr. 7.
Ju n i 1743 7), hvilket 1 orslag tillige viser, at Reskr. 11. Maj 1743 angaaende
fremmede studiosi kun havde Hensyn til saadanne, som endnu ikke vare
examine.
20
. Juni 1 7 1 1 : Fr. Tkomesøn Langelandus, som har deponeret til Vitten-
_eig og studeret i nogle Aar samme Steds, maa faa Inskription ker ved Universitetet.
t> , .
J uh 1659: Bevilget, at Carstanus Magni Rønnou, deponeret til
Rostock, maa faa Inskription foruden nogen Examen som en fremmed, anseende, at
ífn lf
1
lg ,og af sllg Aarsag ej er okligeret til det statutum, som er
g]
om voie egne, der examen at eludere paa Remmede Akademier sig begive
der at deponere og mesten Dels aldeles rudes kjemkomme og andre af vore bene-
f í ¿ etage‘, ~
)
Kgbrev 60. Jan. 1650 i Kirkekist. Saml. V. S. 219
t v '« 'c n
4
^ U J
-^97. — 3) K M. Petersens Literaturkist. III. S. 27;
Bahpn .frrUm
\ l
K
7
og A ' C- 30- Novbr. 1695: Bevilget N.
J.
a . Haderslef udi Sønderjylland, efter at lian kavde fremvist sine testimonia
eposi loms og inscriptionis fra Vittenberg, at admitieres in numerum civium Acade-
micum og inskriberes lios Rectorem; jir. derimod A. C. 19. Oktbr. 1695: Ivar
agesen Ira Haderslev udi Sønderjylland, deponeret for
6
Aar siden til Kiel, bevil
ge es Inskription, dog prævio examine styli et artium, som sædvanligt er. — 5) Jfr
præmisserne: en stor Del fremmede Studenter lade sig bruge til Undervisning og
ræc iken, enuog de ikke paa Universitetet kos Rektor og Professores i ringeste
-L aade kave gjort sig bekjendte ved testimoniis fra andre Steder, kvor de kave
været studiosi, om deres Levned og Lærdom. — B) Kopibog S. 267.