41 / 449
23
Læreæmne skyldes vel nærmest Hensynet til K irkesangen; men Fundatsen,
som her aabenbart taler med Bugenhagens R u st, undlader dog heller
ikke i øvrigt efter Luthers Forbillede at prise Musik og Sang. T ittelen
scholæ rector og lector musices findes endnu i Kongebrev 22. Avg. 1661
tillag t Jü rg en E y lersen1); men Forelæsningerne over Musik vare vist nok
alt bortfaldne længe forinden. I Lektionskatalogen for Aaret 1618 findes
endnu en slig Forelæsning anm eldt; men i de følgende Lektionskataloger
er det ikke mere T ilfæ ldet, og i Udkastet til Universitets-Fundatsen af
1 6 91 2) saa vel som i Fundatsen af 1732 er Musiklæreren ganske
forsvunden.
Ved Forelæsningernes Bortfalden ophørte dog Rektor scholæ ikke
ganske at glæde Universitetet med sin Kunst.
E fter den bitre Fejde
om Besæ ttelsesretten til Taarnby Degnekald, hvorom neden for, sluttedes
tvæ rt imod 1661 et Forlig mellem Universitetet og Rektor scholæ, hvorved
han-lovede for sig og sine Efterkommere at lade betjene Professoribus og
deres efterladte Enker, saa som h id til har været Brug, med Musik og
Sang, i Glæde og Sorg, for dem, deres Børn og Folk af deres egne Huse
uden nogen Betaling. Det sidste blev dog ikke Tilfældet, i det Skolen
ved alle Universitetsfester modtog sit Honorar for Vokal-Musikken 3), som
derhos i A lmindelighed lededes ikke af Rektor, men af Kantor.
Denne
Musikopvartning bortfaldt ogsaa i Følge Fdg. 22. Marts 1805 § 8, men
heller ikke derved bortfaldt den Løn, der var tilla g t Rektor scholæ som
lector musices, hvilken i Følge Fundatsen 1539 var 20 R d lr., som i
Regnskabet for Aar 1575—76 uden nogen paaviselig Hjemmel ere for
højede til 30; dem vedblev Universitetet at yde først til Rektor og
derefter til Skolen, indtil Forpligtelsen dertil afløstes ved Finanslov
1870—7 1 4).
Universitetet er dernæst i Følge Fundatsens Ordlyd en Skole for
s a m t l i g e Videnskaber.
Som Følge heraf er det fundatsmæssig anlagt
paa at optage hele det til enhver Tid existerende Indbegreb af Viden
skaber i sig. Det ligger im idlertid i Forholdets Natur, at dette Formaal
kun kan realiseres i Overensstemmelse med Videnskabens T ilstand til
enhver Tid, og den er ikke uforanderlig; tvæ rt imod er den i Aarhundre-
dernes Løb voxet langt ud over, hvad den var i 1479. Skal Universitetet
vedvarende fyldestgjøre sin almindelige Bestemmelse, maa derfor til sine
T ider en Optagelse af ny Videnskaber finde Sted, og denne Optagelse
vil da ikke kunne betragtes som en Udvidelse, men kun som en Gjennem-
førelse af dets oprindelige, fundatsmæssige Formaal i Overensstemmelse
med de vexlende Tiders Krav. Som Rækken af Fundatserne fra 1539
til 1788 udviser, har vort Universitet dog gjennem Aarhundreder været
1634 over Anders Heggelund, Prof. musices et rectorem scliolæ (Kopibog). —
2) Jfr. derom nedenf. i første Afsnit.— 3) Jfr. Univ.s Regnskaber og Danske Saml. IV.
S- 178—
80
. A. C. 30. Juni 1779: Kantor Buchs Regning paa 53 Rdlr. for Jubi
læums Musikken er approberet; A. C. 14. Maj 1783; m. ti. — 4) Jfr. Anm. til
Finansloven, Tillæg A. til Rigsdagstid. S. 549.