46 / 449
28
Med Hensyn til de F a g , som det matematisk-naturvidenskabelige
F a ku ltet repræsenterer, maa endelig stræ ng t fastholdes, a t Universitetet
kun er en videnskabelig, ikke nogen teknisk Skole.
De akademiske
Læreres Opgave gaar derfor ikke videre end til at granske og fremstille
de m atem atiske og fysiske Sandheder; men Anvendelsen og F rug tb ar-
gj.øreisen deraf i dette eller hin t civile eller m ilitæ re Formaals Tjeneste
er ikke deres S a g 1). Denne Sæ tning erkjendtes vel ikke til fulde i 1621,
da der foruden de andre Reformer, som forhandledes i samme Aar, ogsaa
synes a t have væ ret tæ nk t paa, at der ved Universitetet skulde doceres
Mekanik og Begyndelsesgrundene til A rkitektonik2); m enP ro jek tet er ikke
blevet udført, og U niversitetet suppleres endnu i den nævnte R etning af
1) den polytekniske L æ re an stalt3), der ogsaa paa andre Punk ter staar
i en vis Forbindelse dermed. Lige fra sin Tilblivelse har den saaledes haft
et økonomisk Mellemværende med Universitetet, som dog senere er blevet
o p g jo rt4), og kun den formelle Forbindelse vedvarer, at begges M idler
adm inistreres i K væ stu ren5). Dernæ st bleve ved Lønningsloven 12. Jan.
1858 § 6 de derefter ansatte Universitetslæ rere forpligtede til uden
sæ rligt Vederlag a t holde de Forelæsninger og lede de -Øvelser i den
polytekniske Læ reanstalt, som høre under deres Fag, og ved Lønningslov
25. Marts 1871 § 3 bestem tes ligeledes, at en Del a f Lærerne ved den
polytekniske Læ reanstalt skulde være forpligtede til a t holde de til deres
Fag hørende Forelæsninger ved Universitetet. Endelig er der ved kgl.
Resol. 8. Jan. 1841 under visse Betingelser indrømmet de polytekniske
K andidater samme R e ttigh eder som Em b ed sk and idater6).
2) Landbohøjskolen. Medens Landbrugsvæsen m aatte falde ind under
den Økonom i, der skulde dyrkes i K ab inettet paa Charlottenborg, kar
det aldrig været et normeret F ag ved U n iv ersitetet; men Forelæsninger
derover ere dog i tidligere T id bievne holdte samme Steds. Ved Reskr.
18. Sept. 1761 udtaltes n em lig , a t Kongen vilde være betænkt paa at
beskikke en Professor æconomiæ ved Kjøbenhavns Universitet, og ved
Kaldsbrev af 27. Avg. 1762 udnævntes derefter Ole Stockflet P ih i til første
Professor æconom iæ7), under hvilket sidste Udtryk ogsaa indbefattedes
Landøkonomien. Senere beskikkedes Briinnich og Fabricius til Professorer
i samme F a g 8), og under 5. Septbr. 1801 udnævntes endelig gjennem
Rentekam ret Dr. Begtrup til Prof. extraordinarius ved Universitetet med
Forpligtelse til a t foretage Indenlandsrejser til nyttige E fterretningers
Indsam ling om Agerdyrkningen og om Vinteren a t holde offentlige Fore-
13. Sept. 1805 § 12 g; Adg. 24. Oktbr. 1818 §
1
; Fdg. 9. Jan. 1824 § 1. —
O Jfr- Forhandlingerne om Farmakognosiens Indførelse som Lærefag i Lindes
Medd. 1857 63 S. 143. — 2) Rørdam: VI. S. 701. — 3) Jfr. Selmer: Akad.'Tid. 1834
S. 403—501; Rglm. 9. Juni 1829 og 22. Avg. 1860. — 4) Linde: Medd. 1849—56
S. 637—39. — _5) Instr. 9. Juni 1829 § 13. — 6) Selmer: Aarbog s. A. S. 26—27.
7)
Kopibog jfr. Patr. Skr.
8
. Septbr. 1756, at for Kongen er proponeret, at det
vilde være nyttigt, om en Prof. oecon. beskikkedes ved Universitetet. (Konibog).
Gosch: II.
1
S. 584. — 8) Gosch: II.
1
S. 327 og 449.