48 / 449
30
en universitas literarum , men dette er en u rig tig Forstaaelse af Ordet,
da Universitas her som andet Steds betegner en Korporation eller et
Indbegreb af Personer, der udgjøre en retlig E n h e d 1), og at Ordet
oprindelig ogsaa hos os havde den Betydning, dokumenteres noksom ved,
at der f. Ex. i S tatu ttern e tales om membra universitatis
-).
Jævnlig
bruges det dog ogsaa saaledes, a t der derved betegnes ikke hele Samfundet,
men kun de aktive Medlemmer eller de, som kunne beslutte og handle
paa Samfundets Vegne, med andre O rd: Samfundets Repræ sentanter3),
og meget tid lig er det derhos gaaet over til a t have den videre Bemær
kelse, hvorefter det om fatter baade Læ rean stalten4) og Subjektet for de
dertil knyttede Fond s5).
For at kunne besvare Spørgsmaalet om, hvorledes denne Betegnelse
er opstaaet, maa vi kaste et B lik paa Universiteternes Tilblivelsesmaade.
De æ ldste Universiteter i Paris og Bologna dannedes ikke saaledes
som de nyere ved kirkelige og statlige A k ter, men havde en aldeles
privat og spontan Oprindelse. I gam le D a g e , da man ikke havde den
senere ved Bogtrykkerkunstens Opfindelse fremkaldte rige L ite ra tu r, spil
lede den personlige Undervisning en ganske anden Rolle end nu om
Stunder. Enkelte berøm te Lærere kunde da drage Skarer af Disciple til
sig alle Vegne fra , og hvor én Gang Disciplenes Mængde var samlet,
fandt a tte r de dygtigste Lærere den fortrinligste Mark for deres V irk
somhed. P aa denne Maade have Ju riste r med Irn e riu s 6) i Spidsen lag t
Grunden til Universitetet i Bologna, medens Pariser Universitetets T il
blivelse skyldes Filosoffer, blandt hvilke især maa nævnes den berøm te
A bæ lard7). Kun maa herved mæ rkes, at den blotte Tilværelse af en
Skare Lærere og Elever vel var tilstrækkelig til a t begrunde et Studium ,
der endog, naar den fornødne Avtorisation fandtes, kunde være et Studium
g en erale8), men en Universitas forelaa først, naar de til Studiet knyttede
Personer havde enet sig i Samfund ved at vælge Organer. T idspunktet,
hvornaar dette er s k e t, lader sig im idlertid ikke ang iv e, og derfor kan
heller ingen sige, hvornaar Universiteterne i Paris og Bologna, re tlig set,
ere bievne stiftede.
Organisationen foregik paa en væsentlig forskjellig Maade henholds
vis i Bologna og Paris. P aa det første Sted var det de fremmede S tu
d en ter, der oprindelig sluttede sig sammen og dannede Foreningen,
hvilket noksom fremgaar af, at de senere vare Universiteternes eneste
aktive Medlemmer, medens de indfødte Skolarer og sam tlige Docenter vel
) Savigny: III. S. 412—13. — 2) Statutt. Art. 7: membra fieri volentes;
Rørdam: IV. S. 473. — 3) Statutt. Art. 16 : sine consensu universitatis; 20: per
universitatem legitime approbation; Rørdam IY. 199: kaldet af vort Universitet;
208: det ganske Universitet eller den største Hob.
Kirkehist. Saml. HI. S.
6
:
conclusum est a tota universitate, etc. — 4) Cragii Additam. 1. c. Verlauft S. 90,
9 1: Universitetets Læsemestre. — 5) Verlauf 1. c.; Rørdam: IV. S. 2 1—22, m. fl.
— 6) Savigny: IV. S. 9, flg. — 7) Thurot: S. 17—18; Budinsky: S. 12—13. — 8) Jfr.
Tomek: Geschickte der Prager Univ. S.
6
—7.