![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0045.jpg)
27
Ved de juridiske Examiner indførte Fdg. 10. Febr. 1736 §§ 7 og 10
en saakaldt praktisk Prøve, der bevaredes i de senere Examensforskrifter *),
ind til den bortfaldt ved Adg. 30. Ju n i 1871, jfr. L. 8. Jan . 1872, efter
at det jurid isk praktiske Selskab, d er, i øvrigt uden Forbindelse med
Universitetet, var bleven op rettet i Aaret 1826, a lt en rum T id forinden
var ophæ vet2).
Det medicinske Studium var fra først af alt andet end praktisk
anlagt.
Man læste vel over Anatomi, men anatomerede ikke.
Den
første, som begyndte herpaa hos os, var Anders K ristensen, som ansattes
i 15853) ; men han m aatte snart igjen høre op derm ed, da han stod
Fare for af den Grund at blive udelukket af det gode Selskab.
F ø rst
under K ristian IV. begyndte man for Alvor at dyrke Anatom ien, som
ikke længe efter under Bartholin og Steno fejrede sine glim rende T rium fer
ved vort Universitet. Men endnu var dog ikke den rette Aand over Studiet, i
det Professorerne nøjedes med at staa paa Katedrene og læse, saa længe
der var F red og ingen F a re ; men naar Pesten kom, flygtede de. R etten
d ertil var endog udtrykkelig hjem let dem saa vel som sam tlige andre Medi
cinere ved Fdg. 10. Jan . 1619 U, og det var ikke F aku ltetets Skyld, a t
den ikke ogsaa udtrykkelig hjemledes ved Fdg. 4. Decbr. 1672 § 7 4).
Selv den store Th. Bartholin trak sig i Pestens T id tilbage til Hagested
Gaard, og det var en hæderlig Undtagelse, naar den brave Ole Worm
holdt ud og døde paa sin Post.
Under disse Omstændigheder er det
ikke saa underligt, at der hengaar endnu et Aårhundrede, inden vi i Lov
givningen høre Tale om Klinikken. F ø rst Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I. § 5
paabød, a t de medicinske Professorer skulde give Anledning til den
medicinske Praxis og Øvelse deri ved de offentlige Anstalter, som dertil
ere indrettede, ligesom ogsaa Kap. IV. § 20 indførte en fakultativ
klinisk Prøve.
Siden den T id har S tud iet mere og mere udviklet sig
i den praktiske R etn ing, som dets eget Væsen udkræver, navnlig ved
det kirurgiske Akademis Indlemm else5) og den kliniske Undervisnings
G jennem førelse6).
Ved det filosofiske F aku ltet erindres den praktiske P røv e, som er
kny ttet til filol.-hist. Skoleembedsexamen7). Derimod er det pædagogiske
Seminarium, der tidligere var sat i Forbindelse med U n iversitetet8), for
længe siden igjen ophørt.
Reso
1
, 21. Avg. 1832; 18. Novbr. 1840; 12. Maj 1841; Skr. 3. Maj 1852; L. 12. Jan.
1858 § 10 ; 25. Marts 1871 § 9. — *) Fdts.
7
. Maj 1788 Kap. IV .'§§ 15 , 19;
Insta*. 3. Apr. 1789 §§ 5, 15 ; Rskr. 27. Maj 1791 §§ 5, 9; Fdg. 26. Jan. 1821
§§ 10 , 13 ; Fdg. 30. Decbr. 1839 §§ 12—14. — 2) Kgl. Resol. 7. Febr. 1826;
i o S ’- S ^
1
}L S- A -’ ResoL 25- APr- 1845> L - 12 - Jan. 1858 §
10
; Linde: Medd.
1857 63 S. 76—79 og 568—69. — 3) Rørdam: II. S. 326—27. — 4) Ingerslev:
Danmarks Læger og Lægevæsen I. S. 320, jfr. II. S. 47—48. — 5) Jfr. oven for
.or
,2,5
^ ote 5’ ~ 6) Selmei’ : Aarbog 1844 S. 5 1; 1845 S. 24; Goos: Aarbog
S‘ 66—70; 1874—75 S. 33—69; Bkgj. 31. Maj 1873. — 7) Fdts. 7. Maj
1788 Kap. IV. § 24 c; Fdg. 24. Oktbr.
18 18
§ 9; Adg. 2. Febr. 1849
13, 14.
Resol. 28. Juni 1799; C. Prom. 17. Sept. s. A .; Rskr. 24. Jan. 1800 og
20. Febr. 1801; C. Prom. 2. Maj s. A.; 26. Maj 1802; 25. Maj 1804 § 2 ; Instr