KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

læsninger, der kunde være til Gavn baade for studerede og u stu d e red e1).

D ette Hverv opfyldte han i en lang Række af Aar.

Senere bleve nogle

Forelæsninger for Landmænd holdte ved den polytekniske L æ re an stalt2),

og Undervisning deri var ogsaa projekteret ved Soro A kad em i3) og ved

Realhøjskolensamm e S te d s4); men det blev ved P rojektet, ind til der ved

L. 8. M arts 1856 oprettedes en egen Landbohøjskole.

3) Endelig kunne paa dette Sted mærkes de m ilitæ re Undervisnings

anstalter, der have udviklet sig fuldkommen uafhængige af Universitetet,

ved hvilket M ilitærvidenskaben aldrig er bleven d y rk et, saaledes som i

sin T id ved Akademierne i Sorø og K jøbenh avn5) , hvilket sidste af

F rederik IV. h elt og holdent forvandledes til et m ilitæ rt A kad em i6).

T il Slutning skal her endnu bemæ rkes, at U niversitetet for a t løse

ovenanførte fundatsmæssige Opgave behøver et omfattende videnskabeligt

Apparat, der vel oprindelig kun bestod i en lille Sam ling B ø g er, men

navnlig i nyere T ider gjennem Realstudiernes overordentlige Udvidelse er

bleven forøget med mangfoldige Sam linger af Redskaber og Studie-

gjenstande.

Hvorledes denne Udvidelse er foregaaet ved de n atu rh isto

riske Museers Anlæg sam t Indlemmelsen af det kirurgiske Akademi,

botanisk Have og Observatoriet i Universitetet, vil blive frem stillet neden

for. Her kan derimod mæ rkes, at U niversitetet ogsaa paa dette P u n k t

suppleres ved de kongelige Sam linger, hvis første Oprindelse dateres fra

Frederik I I I ., der anlagde baade B ib lio tek et7) og Kunstkam ret.

andre historiske Samlinger, der ere dannede med Benyttelse af dette

sid ste 8), vedrøre os ikke h er; men derimod er det kgl. naturhistoriske

M useum9) ved Lov 29. Decbr. 1862 overgaaet til Universitet.

U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — Fortsættelse. — U n i v e r s i t a s .

Denne Benævnelse, som er Kilden til den endnu gængse, findes

første Gang brug t i en Bulle fra Pave Innocens III. til U niversitetet

i P a r is 10) og forekommer ogsaa hos os baade i Avtorisationsbullen og i

K ristian I.s Brev sam t utallige Gange senere, i den katolske Tid hyppig

i Sammensætningen: universitas studii g en eralis11). Men hvad forstaas da

ved U dtrykket universitas? K irkeordinansens sidste A rtikel, der har Over

skriften de schola universali sive u n iv ersitate12) tager det i Betydning af

’ ) Baden: Journal IX. S. 162. Rentekamrets Indstilling med Kancelliets Be

tænkning i Rtk.s Ark. — 2) Linde: Medd. 1849—56. Polyt. Læreanstalt S. 5 1—69:

73—75; 102—104 og 155. — 3) Stat. 28. Jan. 1827 §§ 42—44. — 4) Linde: Medd.

s. A. Sorø Akad. S. 12. — 5) Pontoppidan: Annales III. S. 745; 29. Jan. 1782 § 21,

jfr. Fdg. 26. Sept. 1691 § 5; 14. Sept. 1695 § 7. — 6) Jfr. om Sø-Akademiet:

Birckerods Dagbøger S. 393. — 7) Jfr. Chr. Bruun: Det store kongelige Bibliotlieks

Stiftelse. — 8) Jfr. T. Hindenburg i Dansk Maanedsskrift I. S. 149, jfr. 166. —

') Reskr. 21. April 1809, jfr. Goscli: II.

S. 581. — 10) C. 7 X. (1—38); Savigny:

III. S. 342. Bulæus: III. S. 712. — u ) Jfr. Pavebullen, Statutternes Fortale,

Ser. R. D. III.

339. Verlauff S. 84; m. fi. — 12) Cragii Additam. II. S. 98,