51 / 449
Motiverne, i K raft af hvilke disse
Privilegier tillag !« tTnirevsfø-
terne, vare forskjellige; dog gaves de fleste v ist
»ot mere af ø tM k e
m i
af ideelle Hensyn. Paverne have saaledes
gjenneTngaaeiåe vist sag ¡gin
Universiteternes Velgj ørere, og adskillige
have »tvivlsomt
hogunsiågek dem
af ren Interesse for V idenskaben; men i det vaesentBg» stille!.© J i g
Poiholdet sig saaledes, at de fra først af i Særdeleshed b egm stig edø
Pariser Universitetet for at benytte det som
en Magt i Kirfeam* Tjenesie.
E fter a t im idlertid denne Magt paa Koncilierne i
Konstans og Basel var
optraadt fjendtlig mod Pavedømmet, fremmede dette
andre B fårøo itetas
Dannelse for at bryde Pariser Universitetets
Enevælde,
B landt de verdslige P rivilegier staar
vel ©gsaa f. E t E g s« '
F rederik I. Barbarossas berøm te K onstitution af 11581) , hverom ¡«tam
neden for, som et hædrende Vidnesbyrd om den An
erkjendelse,
kan
jtiodø
Videnskabens Dyrkere; men i A lm indelighed
begunstigede Fyrsteiiie,
f. Ex. Kong F ilip den smukke, kun Universiteterne
af Hensyn
M åm
Understøttelse, de ventede sig der fra, og
Fordelene, som" ie taigfe
Landet eller Byen. Trods disse Fordele vare dog
Byerne jævnlig alt amlet
end glade ved Universiteterne, i det de kun
modstræbende fandt
tåg.
i
Medlemmernes privilegerede Stilling, der hyppig
medførte, at de
optiaaåte
paa en overmodig og hensynsløs Maade over for
Borgerne.
F ra
ide feste
Universitetsbyer høre vi derfor om en
Sække bitre Stridigheder, do-
undertiden , som f. Ex. i Oxford, endog
udartede til formelige Massakier
paa Studenterne2); men efter ethvert saadant
Udbrud vendte iog'Univer
sitetet i Keglen kun stæ rkere privilegeret
tilbage3). Saa slemt
mm i
Oxford blev det vel ikke i K jøbenhavn
;
men
at der dog fandt lange og
hæftige S ivn ing er Sted mellem Byen og
Universitetet, saa længe dette
indtog en privilegeret Stilling, vil senere
blive vist.
Hvad selve Privilegiernes Indhold
angaar, bortse vi ker fra de tidligiei g
om talte, der vare tillag te Universitetet som
Studium, og koldt os ude
lukkende til dem, der tilkom dets Lærere
og Studenter som KorponÉUft
ellei Medlemmer af en saad an , hvilke
Privilegier derfor i tg før sig
kunde lænkes tillag te hvilke som helst andre
Foreninger. De kunne ind
deles i formelle og materielle. B landt de første
medtages vel senm
oftest Ketten til a t vedtage S ta tu tte rJ), men
dette er stræogt taget urig
tig t, th i at et Indbegreb af private Personer
sluttede sig saiuiaeu og:
vedtog Bestemmelser angaaende deres
fadles Anliggender, var noget, som
ikke behøvede a t hjemles ved noget sæ rligt Privilegium,, Derfor aa .
kjende og hævde ogsaa Pavebullerne P ariser Universitetets B e l
dertil ligt
over for de lokale Myndigheders ubeføjede
Indsigelser, og åen jstÉtwe
Beføjelse, de tillægge Universitetet, er kun den a t
kunne forpligte Med-
d
Auth. C.
4 13.
— 2)
Jfr.
Bndinsky
S. 51
—
52, hvorefter
Borger»©
i Orlmas
protesterede mod at faa et Universitet, og Borgerne i CanAriilge bnoadto llmrvr*
sitetets Privilegier offentlig paa Torvet, —
3
)Meiners; H.
S. 108, 100.
— *) lielners:
U. b. 129 ff.