56 / 449
38
lieders T ilfredsstillelse ad samme Vej.
Om end Bolognas Universitet
forholdsvis tid lig modtog et vist Beløb af Byen til Lærernes Lønning,
var dette dog kun en forholdsvis ubetydelig U nd erstø ttelse; i d et væ sent
lige lønnedes Lærerne fremdeles af Studenterne. Anderledes stillede For
holdet sig derimod, da senere Fyrsterne foranledigede Tilblivelsen af
Universiteter paa Steder, hvor tidligere ingen havde existeret, hvorpaa
Stiftelsen af U niversitetet i P rag frembyder det første Exempel.
Her
m aatte der nødvendigvis tilvejebringes særlige Midler, navnlig til Lærernes
Underhold. D ette kunde nu vel ske paa den Maade, at de lønnedes ved
Pengelønninger, Præbender o. s. v., hvilket hovedsagelig var Tilfæ ldet i vort
ældste Universitets Tid, men den Ordning, som baade stem te bedst med
Datidens alm indelige System for Statshusholdningen og var m est betryg
gende for Universitetet ved at stille det sikrest og friest, var dog den,
at der én Gang for alle an vistes det et vist Indbegreb af Indtægtskilder,
hvis Udbytte det overlodes det selv at oppebære og anvende til Fyldest-
gjørelse af dets fundatsmæssige Fornødenheder. Denne Fremgangsmaade
anvendte alt Kong Hans ved a t henlægge Faxe og Sæby K irker til U ni
versitetet, og den gjennemførtes ved Fundatsen af 1539 og en Række
senere Gavebreve.
P aa denne Maade skete det, at vort Universitet,
ligesom saa mange andre, foruden a t være en Korporation og en Lære
an stalt tillige blev en Stiftelse eller et In stitu t, der til Fyldestgjørelse af
sit materielle Behov er ud ru stet med et Indbegreb af særlige dertil be
stem te Fonds,
§ 5.
U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — F o rtsæ tte lse .— D e t k o n g e l i g e
U n i v e r s i t e t .
Paa en Mængde Steder, navnlig i Danske og Norske Lov U, tituleres
U niversitetet „Kongens" eller „det kongelige“ U niversitet; i de kgl.
Fundatser og Breve lyder det derfor ogsaa: „V ort“ U n iv ersitet2), og i
Universitetets Ansøgninger gjenlyder det: Eders Majestæts eller, i særlig
Modsæ tning til fremmede, Eders Majestæts eget U niversitet3).
Omsat i
Nutidens Sprogbrug vil dette sige, at Universitetet er en Statsanstalt.
For T idsrumm et efter 1537, fra hvilket sam tlige de anførte Udtalelser
datere s ig ,. kan der ikke indvendes noget imod denne Paastand; men
hvorledes stiller Forholdet sig i Henseende til den forudliggende Periode?
I denne have vi ikke fundet P ræ dikatet b en y ttet; men et andet Spørgs-
maal er selvfølgelig, om det ikke lige fuldt tilkom Universitetet.
Uden Tvivl vil man i Almindelighed besvare Spørgsmaalet bekræf
tende under Henvisning til Universitetets kongelige Stifter.
E fter
Verlauffs Vidnesbyrd skal endog K ristian I. selv have erklæret, a t han
*) D. L. 1 —2—1 4 ; D. og N. L. 2 - 2 - 1 ; 2 - 2 0 - 9 ; 2—2 1—1 ; 2 - 1 8 - 7 , 16;
2—20—1. — 2) Fdts. 31. Marts 1732 § 4; Kab.s Ordre 4. Jan. 17 7 1; meine Uni
versität. — 3) Suplikker i Kopibog 1G02—32 p. 15 1 og 1687 S. 1.