58 / 449
40
E rik af Pommern erhvervet i Aaret
1419
af Pave Martin Y .; men denne
Bulle havde dels gjort en Undtagelse i Henseende til det allervigtigste
F alku ltet, nem lig det teo log isk ex), og dels var Virkningen deraf bortfalden,
i det den ikke i Overensstemmelse med dens Ordlyd var bleven b eny ttet
inden to Aar efter Meddelelsen.
A t Pave Sixtus IV. viste en større
L iberalitet skyldtes vel til Dels den forandrede Situation efter Baseler
Konciliet, men at K ristian I.s ihæ rdige Bestræbelser, navnlig hans
personlige Nærværelse i Bom, har haft en væsentlig Andel deri, er dog
i højeste G rad rim eligt. Med B ette kunde derfor Kongen paastaa, at han
havde gjort sig stor Umag og sammeledes Tæring, førend han kom til
Ende mod sit Forehavende2).
I Anledning af, at K ristian I. søgte og erholdt denne pavelige
Avtorisation, h ar man ikke undladt a t løfte B aabet mod Pavernes Tyranni,
der form entlig ikke tillod Fyrsterne a t oprette Universiteter uden deres
S am tykk e3), men dette beror paa en M isforstaaelse, th i Paverne have ald rig
rejst P aastand paa, a t Læ reanstalter ikke m aatte oprettes uden deres
Samtykke. Universiteterne i Bologna og Paris ere saaledes opstaaede
uden nogen pavelig Avtorisation, og andre, som f. Ex. Orleans’s og Mont
pelliers Universitet, avtoriseredes som studia generalia med udtrykkelig
Anerkj endelse af, a t de a lt havde bestaaet som Læ reanstalter længe for
inden 4). Derfor vilde det ogsaa staaet Kong K ristian I. fuldkommen frit
for a t fundere og privilegere en Læ reanstalt i sit Bige uden a t indhente
Pavens Samtykke.
D ette var ikke bleven indhentet af Hohenstauferen
Frederik II., da han stiftede et studium generale i N e a p e l5), saa lid t som
af den franske Konge Karl
Y.,
da han privilegerede Skolen i Angers
13(146),
og det vilde følgelig i ethvert F ald været aldeles tilstrækkeligt, hvis Kongen
havde erhvervet det lokale O rdinariats Indvilgelse i Studiets Oprettelse.
Derimod laa det ganske v ist i Forholdets Natur, a t ingen Konge over
hovedet kunde meddele det af ham oprettede Universitet k i r k e l i g Aner
kj endelse, og lige saa lid t kunde den lokale kirkelige Myndighed avtori-
sere det som a l m i n d e l i g kirkelig Læ reanstalt.
D ertil udkrævedes
nødvendigvis en pavelig Avtorisation. Denne tvang Paven im idlertid ikke
nogen verdslig Hersker til a t søge, men det overlodes ganske til enhver
selv, hvor vidt han vilde erhverve eller afse de Fordele, som vare for
bundne dermed.
I Beglen valgtes dog det første.
Den tyske Kejser
K arl IY. gav Exemplet, i det han i Aaret
1347
erhvervede Pave
Klemens YI.s Avtorisation af Universitetet i P rag som et G eneralstudium 7),
og ham fulgte mangfoldige andre Fyrster.
Men denne gjennem Aar-
hundreder fo rtsatte Brug indvirkede atte r naturlig paa Opinionen,
D Pontoppidan: Annales II. S. 521, jfr. Verlauft’: S. 2 Note e. — 2) Verlauft:
S-
8
.
:<)
(A. Kali.) Univ. Program 1775: sine interveniente sedis Romanse auctoritate
instituta hujus modi quam utilissima principibus haud permisit papalis tyrannis.
) Bulæus III. S. 488-—89 ; IV. S. 10 1, jfr. Savigny: III. 4 13—16. — ®) Meiners:
I. S. 351 354. — '■) Meiners: I. S. 362—63. — 7) Tomok: Geschichte der Univer
sität Prag S. 3.