60 / 449
4 2
blev lykkelig fuldbyrdet af Udsendingen, i det lian i Maj Maaned
1479 vendte tilbage med en hel Mængde Lærere. Vel nævner den Skibyske
Krønnike som Universitetets første Læ rerstamme kun P eder Albertsen,
Peder Skotte og Tileman S le c h t1); men at dette i hvert F ald ikke maa
forstaas, som om den førstnævnte ikke havde m edbragt flere, godtgjør
D ekanatsbogen, som førtes af det artistiske F a k u ltet i G reifsvald; thi
dens Optegnelser for A aret 1481 nævne endnu to andre Mænd, som i
Henhold til Kong K ristians Indbydelse tillige med. mange andre Doktorer
og M agistre drog fra Køln til Danmark for a t danne det ny Studium .
Disse to Mænd vare Johannes Sartoris og Baltazar Wortwyn. Den
første, hvis tyske Navn rimeligvis f ø d : Johannes Schrøder, var fra Lingen
i V estfalen ; den anden, som ogsaa bæ rer det mæ rkelige N a v n : Hose de
Pingw ia, var baccal. medie, fra D istelhusen i Æ rk estiftet Mainz-). Begge
iorbleve her, saa længe K ristian I. levede; men efter hans l)ø d fulgte
de et Kald fra det artistiske F aku ltet og Raadet i Greifswald til Univer
sitetet samme S te d s3).
A f den V irksomhed, Kongen saaledes udfoldede i Henseende til
Personellets Tilvejebringelse, maa man im idlertid ikke lade sig forlede
til den Tro, a t han i det æ ldste Universitets T id vedblivende selv antog
og beskikkede U niversitetets Lærere saaled es, at disse vare kongelige
Embedsmænd. Tvæ rt imod var Forholdet d e t, at enhver imm atrikuleret
Doktor havde Adgang til a t optræde som Lærer, og det var Universitetet,
der antog nogle blandt disse til a t holde bestem te Forelæsninger sam t
lønnede dem af Universitetets Midler. D ette forhindrede vel ikke, at
Kongen extraordinæ rt kunde lønne enkelte, hvilket muligvis har været
T ilfæ ldet med de først an tagne, og ligeledes kunde Fundatsen for det
enkelte Professorat paalægge dets Indehaver bestem te Forpligtelser over
for Kongen, hvilket f. Ex. var T ilfæ ldet med Professoren i kanonisk Ret,
der i Følge Kong Hans’s Fund ats 1492 skulde være Kongen og Kronen
til Tjeneste, „naar Behov gjores, og Vi ham tils ig e 4) “ ; men ordentligvis
stode dog de enkelte Professorer aldeles ikke i noget direkte Forpligtelses
forhold til Kongen; de vare ikke hans, men Universitetets Embedsmænd.
For rig tig a t vurdere Betydningen af Peder Albertsens H v erv , maa man
derfor fastholde, at det ikke gik ud paa at antage Mænd til Kongens
T jeneste, men derimod til i Forening med ham selv a t danne et Selskab
for Undervisning i alle Videnskaber. A t dette Selskab skulde være
U Ser. R. D. II. p. 559. Verlauf: S. ß Note z. — 2) Kosegarten: Geschichte
der Universität Greifswald I. S. 133, 144. — 3) Jfr. Kosegarten II. S. 229: Uddrag
af det artistiske Fakultets Dekanatsbog for 1481: Sub eodem decanatu fuerunt
recepti ad facultatem duo magistri videlicet Baltazar de pingwia et Johannes Sartoris
de Linghe westualus, qui primum venerunt ad daciam de Colonia yocati per
regem Christiernum cum multis aliis doctoribus et magistris pro erectione noui
studii Haffnensis. Postea, mortuo rege Christierno, ad scripta dominorum de consu-
latu huins opidi et nostre facultatis, que tune defecit in magistris et suppositis, vene
runt prefati magistri ad vniversitatem istam, et extunc incepit hic vigere via beati
Thome, quam doctrinarunt hic presertim prefati magistri. — 4) Aerlauft': S. 83.