64 / 449
46
Felge Fundats 1732 § 51 tildeles nogen, der var berygtet for falsk Læ r
dom, og i Henhold d ertil vægrede Konsistorium sig længe haardnakket
ved at stede Jed er til Erhvervelsen af den medicinske Doktorgrad ; men
allerede i forrige Aarhundrede meddeltes dog særlige Bevillinger til
deres Erhvervelse deraf, og paa lignende Maade slap man over de Vanske
ligheder, som Prøven i Religion ved examen artium forvoldte. Ligeledes
er Nydelsen af bénéficia og stipendia i nyere T id gjort uafhængig af Tros
bekend elsen , ja i Følge den allernyeste Reform er det end ikke længere,
som tid lig e re , udtrykkelig befalet, at Talen ved Reformationsfesten,
hvilken enhver Professor skal holde paa Omgang, skal holdes til E rin
dring om R eform ationenx).
D irekte eller indirekte T rostvang mod den
enkelte finder herefter ikke længere i nogen Henseende Sted ved Uni
v e rsite te t; men dets konfessionelle P ræg er dog fremdeles bevaret ved
Tilværelsen af det teologiske F a k u lte t, der fra gammel Tid indtager
Forrangen blandt F aku ltetern e2). Derhos fejrer Universitetet aarlig en
Reformationsfest, ligesom det tre Gange har fejret Sckularfester til
Minde om Reformationens Begyndelse3) og i a lt Fald tvende Gange
Sekularfester til Minde om dens Indførelse i D anm a rk 4).
Men medens saaledes Universitetet selv efter Reformationen er ved
blevet a t være konfessionelt, ophørte det derimod ved samme at være en
kirkelig Læ reanstalt i den tidligere fremhævede Betydning af dette Ord
som en af et selvstændigt kirkelig t Samfund anerkjendt og privilegeret,
organiseret og styret Anstalt og gik over til a t blive en ren statlig In
stitution. D ette var den uundgaaelige Følge af den K jendsgjerning, at i
Aaret 1536 ved det katolske Episkopats Ophævelse K irken som selv
stændig organiseret Samfund b o rtfald t, og Staten som saadan ogsaa
overtog Styrelsen af Borgernes religiøse Anliggender.
Denne Sæ tning
fandt sit fundamentale Udtryk i den uom tvistelige K jend sg jern ing , at
Beslutningen om de katolske Bispers A fsættelse sam t Indsæ ttelsen af ny
og Gjennemførelsen af andre i den Anledning fornødne Foranstaltninger
blev b eslu ttet den 30. Oktbr. 1536 paa en „menig R igsdag“, dannet at
Rigens Raacl, Adel, K jøbstæder, Bønder og menige Almue, og at Be
slutningen selv erklæredes for en menige Rigens Konstitution, Skikkelse
og Ordinans.
Vel synes K ristian III. senere ved den latinske O rdi-
n an s, der udstedtes den 2. Septbr. 1537 uclen R igsraadets Deltagelse
og skulde gjælcle ikke blot for Kongeriget, men ogsaa for H ertugdøm
merne, a t have villet indføre et fra det verdslige adskilt K irkeregi
mente eller konstituere sig selv som summus episcopus ved Siden af
Landsherskeren; men dette Forsøg tilintetgjordes, da Kirkeordinansen ud
stedtes paa ny den 14. Jun i 1539, beseglet af Kongen med R igens Raad °).
Og ligesom Staten i øv rig t overtog Kirkens Hverv, saaledes indtraadte
') Selmer: Aarbog 1837 S. 137. Kgl. Ilesol. 1. Decbr. 1877. —
1)
Reskr.
26.
Septbr. 1695. — ;|) Rørdam: III. S. 310—12. Kgbrev 1. Avg. 1717 om Jubel-
festens Holdelse (Kop. B.). Skr. 31. Maj 1817 (Tillæg til Reskriptsamlingen). —
4) Reskr. 21. Avg. 1736. Resol. 19. Febr. 1836. — 5) Kr. lll.s Historie I. S. 547.