66 / 449
4 8
tilsyn indtil Aar 1837. Da først skiftede Forvaltningssæ ttet fra a t være
et Selvstyre under Statens Tilsyn til et S tatsstyre under raådgi vende
Medvirkning fra Universitetets Side.
Med al Anerkjendelse af det Selvstyre, hvoraf Universitetet
historisk har været i Besiddelse, og hvorom der endnu findes adskillige
Minder, maa vi im id lertid fastholde, a t det lige siden 1537 h ar været
en Statsinstitution i videre Forstand. Denne dets K arakter viser sig i
1)
Funderingen. 1 Tidernes Løb er der vel af private skjænket
adskillige ikke ubetydelige Beløb til Fremme af selve Universitetets og
de dermed forbundne Anstalters Formaal og V irksomhed i forskjellig
Retning, hvilke ville blive om talte paa sine Steder i det følgende; men
i øv rig t er det materielle G rundlag for U niversitetet tilvejebragt af Staten,
der ved Fundatsen af 1539 og en Række senere Fundatser har henlagt
de til Fyldestgjørelse af dets materielle Behov fornødne In d tæ g ts
kilder til samme, foruden at den extraordinæ rt har u n d erstø ttet Univer
sitete t dels af Statskassen dels af andre Stifteisers Midler. Fundatsernes
Egenskab som S tatsak ter vise sig navnlig ogsaa i den K jendsgjerning, at
de vigtigste b land t dem, nem lig Fundatsen af 1539 og den ny Fundats
af 1571, ere udstedte af Kongen i Forbindelse med Rigens Raad.
I Henseende til Spørgsmaalet om, hvor fra Staten tog disse M idler,
kan mæ rkes, a t de for en ringe Del toges af det ældre Universitets
Beholdning, der efter Universitetets Opløsning som herreløs m aatte til
falde S ta te n ; men i øvrigt benyttede denne fra først af hovedsagelig sin
ny erhvervede Ret over de kirkelige M idler til Universitetets Fordel, og
Professorerne glædedes ogsaa mest ved Erhvervelsen af deslige bona ecclesia-
stica. Dog berigedes det gjennemgaaende ikke paa Bekostning af saa-
danne kirkelige Institutioner, hvis Virksomhed blev væsentlig uberørt af
Reformationen. En Undtagelse herfra danner kun F rue Kirke, som m aatte
afgive alle sine Huse til Universitetet.
Men i øvrigt udstyredes dette
hovedsagelig ved Hjælp af Gods, der var henlagt til saadanne kirkelige
Personer og Institutioner, som enten vare helt bortfaldne eller dog havde
m istet deres egenlige Betydning ved Reformationen. Saaledes erhvervede
det sukcessivt Knardrup og St. K lara Kloster. E fter K jøbenhavns Kapitel
arvede det Professorresidenserne saa vel som Taarnby m. 11. K irker,
ligesom det ogsaa sukcederede K ap itlet i Patronatsforholdet til Frue
Kirke. Roskilde K apitel m aatte senere afgive det ene Præbende efter
det andet til U niversitetet, og nogle Gange var det samme Tilfældet
med K ap itlet i Lund samt, for et enkelt Præbendes Vedkommende, med
K ap itlet i Aarhus. Samtlige K apitler paalagdes der dernæ st Afgifter til
Universitetet eller i a lt Fald i dettes In te re sse 1), og det samme g jald t
senere om K irker og Præ stekald, i det den gamle Studiiskat efterhaanden
udvidedes over begge Rigers Hovedlande, og den ny S tudiiskat saa vel som
Cathedraticum i 1732 blev g jo rt til et alm indeligt Paalæg. In te t af disse
>) Rørdam: I. S. 14 2 -4 3 ; 248—51. II. S. 219—21.