KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

privilegeret, ud taler Brevet selv , hvorimod der i samme ikke tales om

nogen m ateriel U nd erstø ttelse, som Kong Kristian dog utvivlsom t ogsaa

maa have ydet det. Det tør man nok slutte fra selve Forholdets Katur,

skjønt historiske Kjendsgerninger ikke kunne paaberaabes til S tøtte for

Slutningen.

5. Spørger man nemlig om det ældste Universitets Fundering,

viser sig her den Mærkelighed, a t skjønt Kongens Iver derfor ganske vist

var s to r, i det han ansaa det for forsmædeligt, om Universitetet ikke

skulde fuldkommes efter al den Umage og Omkostning han havde haft

for a t udvirke Avtorisationen L), var Resultatet lige fuldt tarveligt. Hus

m aatte U niversitetet først laane hos K ap itlet2) og derefter hos Kjøbenhavns

Kommune, hvis Raadhus det hk overladt og senere beholdt, mod at

Kommunen hk E rstatn ing af Frue K irk e 3), der ogsaa hovedsagelig afgav

Festlokalet for de akademiske Højtideligheder. Men hvorledes Lønningen

til Lærerne fra først af er tilvejebragt, lader sig ikke oplyse. E t Cirku

lære af Avgust 1477 viser kun, at Kongen da indkrævede Hjælp af

B isperne4), men om Gaver af Statsm idler savnes enhver E fterretning;

thi at Kongen skulde have skjænket St. Margarete og St. Jakobs Altre

til U n iv ersitetet5), er bevist at være en u rigtig P aastan d 6). Endnu hndes

vel tre K irk er, hvis Erhvervelsesmaade ikke kjendes, men som dog alle

have tilh ø rt Universitetet alt i Aaret 1505, nemlig H e rle v , Gladsaxe og

Eggitslevmagle. A f disse hidrøre im idlertid de to første rimeligvis fra

Kjøbenhavns K a p ite l7)» og der savnes ogsaa enhver positiv Hjemmel for,

at den tredje skulde være skjænket af Kongen. Den eneste bevislige

Donation fra Staten til Universitetet i dets ældste Periode bestaar derfor

i Sæby og Faxe K irk er, der skjænkedes af Kong H ans8), samt Beløbet

af en B evilling, der ydedes ham til Fordel for Universitetet, om hvis

Størrelse im idlertid in tet er bek jend t0).

Saa vidt om Kongens Andel i Stiftelsen og Styrelsen; vi komme nu

til Kirkens, som bestod i følgende:

Avtorisationen af Universitetet som almindelig kirkelig Lære

anstalt med Tilføjelse af alle de Privilegier, der plejede at tilkomme

saadanne.

Organisationen. Med Hensyn til den maa særlig erindres, at

Pavebullen ikke er re tte t til Kongen, hvorfor det er mindre korrekt, naar

denne i Brevet af 1478 erklæ rer, at han har faaet Bemyndigelse til at

stifte et Universitet. Det er tvæ rt imod Ærkebispen i Lund, til hvem

Pavebullen er re tte t; ham paalægges det i Følge pavelig Avtorissation

(avtoritate nostra) at oprette og indstifte et almindeligt Studium og i

') Verlauff: S. 9. — 3) Rørdam: Kbhvns Kirker og Klostre, lillæg p.

106—8. — 3) Rørdam: I. S. la ; IV. S. 129. Verlauff: S.

— J) Verlauff: 8 .8 -9 .

— *) Verlauff: S. 9. — «) Rørdam: S. 11, 14, jfr. Verlauff: 8.83—84. — ') Rørdam:

. 14, jfr. Kjøbenhavns Kirker og Klostre

. 54. Naar Fori. antager, at disse

Kirker først ere slcjænkede i Aaret 1505, da følger dette dog ikke. at Vindings Ord

(Academia p.

), der kun lyde paa, at de fordeltes til de lilosotiske Professorer.

— *) Verlauff:

. 18, 83. — ») Verlauff: S. 18.