62 / 449
44
samme at indrette Lærestole for alle Videnskaber saa vel som et lie k to rat
og alle for dets heldige og lykkelige Styrelse fornødne Bestillinger, at fast
sæ tte og anordne Love og S ta tu tte r m. v. Dette Paalæg, som Pavebullen
havde givet ham, fyldestgjorde Æ rkebispen, i det han lod udarbejde og
den 28. Novbr. 1479 oversendte U niversitetet dets alm indelige S tatu tter.
3. Andel i Funderingen. Medens K irken ikke havde videre Andel
i T ilvejebringelsen af Højskolens Personel, undtagen for saa vidt som
Biskop Oluf Mortensens Raad særlig er bleven b eny ttet ved Peder A l-
bertsens U dsendelse1)» har den derimod tag e t betydelig Del i Højskolens
Fundation.
Naar undtages Kong H an s, der i Følge foranførte2) ikke
blot selv sørgede for Universitetet, men ogsaa lod Adelen saa vel som
Gejstligheden bidrage dertil, synes nem lig Kongerne i den æ ldste Tid
hovedsagelig a t have b etrag tet dets Underhold som noget, der tilkom og
paahvilede K irken. D ette fremgaar af selve Stifterens, K ristian I.s, Cirku
læ re til Bisperne af Avg. 1477 og gedtgjøres yderligere ved F rederik l.s
Brev af 3. J u li 1529 til Roskilde Bisp og Kapitel, hvori de opfordres til
at sørge for Universitetets Forsyning ved Hjælp af K jøbenhavns Kapitels
Prebender. Ved denne Opfordring fulgte Kongen dog kun den historisk
anviste V e j; th i er der nogen Institution, som har Fortjenesten af, at
Universitetet saa længe kunde friste sin tarvelige Tilværelse i den æ ldste
Periode, da er det K jøbenhavns Kapitel.
Foruden at det fra først af
overlod U niversitetet sin Skole til Lokale, findes nem lig Lærerne ved samme
jævnlig aflagte med Prebender, ja adskillige saadanne, dels af K apitlet selv,
dels af Roeskilde Bisp, endog h elt og holdent bestem te til Bedste for d em 15).
Bag efter K jøbenhavns K apitel, der saaledes staar i første Række,
følger im id lertid hele den danske K irkeprovins, som ydede sit B idrag
til Universitetet gjennem den Skillingsafgift, der i Aaret 1514 paalagdes
sam tlige danske K irker til Fordel for d e t 4).
4. T ilsynet. Foruden Paalæ gget til Lunds Æ rkebisp om at or
ganisere Universitetet indeholder Pavebullen endnu en Bestemmelse om,
a t Bispen paa det Sted, hvor Universitetet m aatte blive anlagt, skulde
være sammes bestandige K ansler eller den, der paa K irkens Vegne førte
Tilsyn dermed. Om den omfattende Myndighed, Kansleren som saadan
øvede i Universitetets Anliggender, vil senere blive talt.
Skulle vi nu paa Grundlag af den foranstaaende Undersøgelse besvare
det Spørgsmaal, om U niversitetet i Følge sit retlige Væsen før 1537 kunde be
tegnes som kongeligt eller kirkeligt, da maa vi allerførst fastholde, at det ikke
um iddelbart var enten en kongelig eller kirkelig Stiftelse, men i Lighed
med de æ ldre Universiteter principalt m aatte betegnes som en p r i v a t
Korporation, for saa v id t som dets aktive Medlemmer ikke udgjorde et
‘) Jfr. Kongens Brev. — 2) Jfr. ogsaa Thura p. ‘¿9: Anno 15 12 rex Johannes
novis reditibus numeroque professorum auxit academiam. — 3) Verlauff: S. 83—84,
88—90; Rørdam: T. S. 11, 14 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. 8 1; m. fl, —
4) Verlauff: S. 85—86.