39
har stiftet U n iv ersitete t1), men det forholder sig dog ikke saaledes; thi
efterser man Brevet af 4. Oktbr. 1478, der paaberaabes som Hjemmel
for Paastanden, erklærer han deri kun, af det hellige apostoliske Sæde
. at have faaet fuldkommen Bemyndigelse til at fundere og oprette et
U niversitet i sine Riger, men ikke virkelig at have stiftet det. Im idlertid
taler allerede Kong Hans om det Universitet, som Kristian I. har „be
gyndt og funderet“, og i Fundatsen af 1539 siges det udtrykkelig at
være stiftet af h am 2), ligesom begge de følgende Fundatsers Indledning-
taler om det af Kongens Forfædre stiftede Universitet. Yi skulle aldeles
ikke modsige denne Paastands Berettigelse fra et historisk Synspukt,
men kun undersøge, hvor vidt den ogsaa finder Medhold i en juridisk
Betragtning af Forholdet.
F ra denne Betragtningsmaades Synspunkt rejses im idlertid strax den
Indvending, a t Universiteter i Følge deres eget i forrige § fremstillede
Væsen formelt set aldeles ikke kunne stiftes af andre end af deres egne
tilkommende Medlemmer. Ret forstaaet kan denne Sætning ogsaa ud
trykkes saaledes, a t Universiteterne ikke stiftedes af andre, men derimod
stiftede sig selv. D ette maa vel fastholdes ved Besvarelsen af Spørgsmaalet
om, ved hvilken Akt Kjøbenhavns Universitet egentlig blev til. Det skete
hverken ved Pavens Bulle eller ved Kongens Brev; men U n i v e r s i t e t e t
s t i f t e d e s v e d , a t e t I n d b e g r e b a f Mæ n d i H e n h o l d t i l
K o n g e n s B e m y n d i g e I s e o g P a v e n s Av t o r i s a t i o n t r a a d t e
s a m m e n o g k o n s t i t u e r e d e s i g s e l v s o m et U n i v e r s i t e t v e d
a t v æ l g e e n R e k t o r . Det Rektorvalg, der foregik i Frue Kirke tredje
Pinsedag den 1. Jun i 1 4793) og faldt paa Mester Jesper Henriksen til
Sandagergaard, maa betragtes som Universitetets retlige Stiftelsesakt, og
naar man taler om K ristian I.s Stiftelse deraf, er derved følgelig kun
tænkt paa Tilvejebringelsen af de retlige og faktiske Forudsætninger, der
udkrævedes, for a t Universitetets Stiftelse virkelig gyldig kunde finde
Sted. Heller ikke disse Forudsæ tninger tilvejebragte im idlertid Kongen
alene. K irken tog tvæ rt imod en ikke uvæsentlig Del deri, og ved
sine Bestemmelser angaaende det tilkommende Universitets Ordning bragte
den derhos dette fra først af i et væsentligt og varigt Afhængigheds
forhold til sig.
Yi skulle godtgjøre dette nærmere ved at undersøge
henholdsvis Kongens og Kirkens Andel i Universitetets Stiftelse, Ordning
og Styrelse.
1) Kong K ristian I.s Hovedfortjeneste er, at han bevirkede Udstedelsen
af Pave Sixtus IV.s Bulle, der avtoriserede Oprettelsen af et studium
generale i sam tlige F akulteter paa det Sted i Kongens Riger og Lande,
som han selv maatte vælge. En lignende Bulle havde vel allerede Kong
0 Verlauf: S. 16, jfr. ß
0
rdam: I. S.
8
. — 2) Cragii Additam. III. S. 89:
Universalis schola Hafniensis, quam Christiernus primus laudata memoria rex, noster
paternus avus erexerat. — 3) Bartholin de ortu, progressa et incrementis Regiæ
Academiæ Hafniensis p. 7—
8
. Varlauff S. 75 Note 9. Scr. R. D. VIII. p. 845.




