54 / 449
36
synes at være; men efter Datidens Opfattelse fertes den for Universitetets Æ re
og Værdighed i Erkj endelse af, at det m aatte være ud ru stet med det samme
Indbegreb af Forrettigheder, hvormed alle andre Højskoler vare udrustede,
da det ellers vilde blive til en Spot for Verden og ikke agtes for et Uni
versitet. Denne B etragtning frem lyser af saa godt som hver eneste S u p p lik x).
D et M iddel, hvorved Universiteterne fra forst af hovedsagelig hævdede
deres privilegerede S tilling og værgede den mod Overgreb, var i Væsenet
det samme, men paa Grund af Universiteternes forskjellige Dannelse i Formen
noget afvigende henholdsvis i Bologna og Paris.
Paa det første Sted
udvandrede eventuelt Universitetet, o : S tudenternet naar deres R ettighed er
formentlig vare krænkede, og forpligtede sig endog edelig til ikke a t
vende tilbage, hvilken Fremgangsmaade gjentagne Gange anvendtes2); i
Paris suspenderede Universitetet, o: Lærerne, Forelæsningerne, hvilken
Forholdsregel selvfølgelig, naar den fortsattes i længere Tid, ligeledes
m aatte fore til en Udvandring af Studenterne. R etten for Universitetet
til at træffe denne Foranstaltning stadfæstedes udtrykkelig af Pave
Gregor IX. i Aaret 1 2 31 3), og som et Minde derom lyder det endnu, naar
i Konsistorium den 22. Marts 1658 blev om talt, at dersom saadan for
smædelig Modvillighed blev frem turende, og saadan en bevist Insolens
(fra Borgernes Side med at ville paalægge Universitetets Medlemmer
Indkvartering) ikke blev aflagt, da var det raadeligst, at Universitetet
allerunderdanigst anholdt om a t forflyttes her fra Byen til Roskilde, hvor
det med langt storre Kommoditet kunde holdes.
D et fornævnte Middel, hvilket Pariser U niversitetet anvendte sidste
Gang i Aaret 14994), var dog i sig selv saa besværligt og m isligt, a t det
kun kunde tænkes anvendt i overordentlige Tilfælde, medens Univer
siteterne ordentligvis m aatte kunne naa til deres Rets Nydelse paa anden,
regelmæssig Maade. Erkj endelsen heraf gjorde sig ogsaa snart gjældende og
forte til, at der indstiftedes egne Organer med den særlige Opgave at værne om
Universiteternes Privilegier. Begyndelsen dertil skete ved P ariser Universi
te te t. For at værne om Privilegierne, som de havde meddelt dette, indsatte
Paverne nemlig saakaldte
Konservatorer
5), hvilket Exempel senere fulgtes
af F ilip af Valois,
som
i
Aarene
1337 og 1340 beskikkede Byfogden i
P aris til Konservator for de Universitetet af ham skjænkede P riv ile g ier6),
0 Jfr. f. Ex. Supplikker 3. Febr. 1644, 10. Juli 1645, 22. Marts 1658: Naar
som belst eragtes tlen ringe
H jælp,
Byen af vores Indkvartering kunde bave, imod
den store Skade, pietatis et studierum exercitia tager til dette Universitets Nachdel
og Vanære bos alle Nationer, bvor Akademier af kristne Potentater ere stiftede
osv. (Kopi B.). Supplik 17. Oktbr. 1660: Dette Universitet (er af Kongens For-
fædre bleven) begavet med de Immuniteter og Rettigheder, som til Universiteters og
Studeringers Konservation og Forfremmelse fornødne og over den liele kristne
Verden brugelige ere. N. b. Tidsskrift VI. S. 481. (Villum Lange udtaler, at For
dringen om at levere Postvogne er imod Universitetets Privilegier og imod den
Reputation, som alle Akademier i al Verden bave.) S. 184 (imod alle kristne Aka
demiers Skik), 510 ,16 ,27. Nyerup: Annaler S. 155 m. fl. — 2) Savigny: III. S. 17 7 ;
Meiners: II. S. 57—58. — 3) Bulæus: III. p. 1 4 1 ; Budinsky: S. 54; Meiners: II.
S. 72—73. — 4) Meiners: II. S. 79. — 5) Gregor IX.s. Bulle 1237. Bulæus: III. 159,
jfr. Rørdam I. S. 406 Note 1. — 6) Bulæus: IV. 256, 264.