49 / 449
äi
m aatte henregnes til Sam fundet, for saa v id t som de nød godt af de
Medlemmerne tilkommende akademiske og politiske R ettigheder, men dog
ikke havde Stemmeret i Samfundets Anliggender. Universiteterne i Bo
logna vare derfor universitates scholarium blot med Undtagelse af det
senere af Pave Innocers VI. stiftede teologiske U n iv ersitet1), der var
organiseret efter P ariser Universitetets Forbillede; ved dette var det
Lærerne, der fra først af havde dannet Foreningen og derfor vedblivende
vare de aktive Medlemmer i samme, saaledes at Universitetet dér var en
universitas m agistrorum ; og naar det desuagtet jævnlig i Pavebullerne og
andet Steds benævnes universitas magistrorum et scholarium, er dette be
grundet i, at Skolarerne dog vare passive Medlemmer, der repræsenteredes
af Læ rerne, ligesom Lærerne i Bologna repræsenteredes af Skolarerne2).
Denne Parisiske Organisation afgav M onstret for de allerfleste senere
Universiteters O rdning, og skjont Pavebullen af 1475 ikke, som den af
1419 3j, henviser til P a ris, men derimod til Bologna, kan dog, som vi
senere skulle se, ogsaa G rundlaget for vort Universitets første Organisa
tion over Köln føres tilbage til Paris.
Det positive G rundlag for Korporationens Dannelse inden for den
akademiske Kreds var fra først af ikke Fæ llesskab i Studiefagene. Aldeles
k lart er dette i Bologna, hvor der fra først af kun fandtes Ju rister, men
dog vedblivende bestod to juridiske U niversiteter, og hvor dernæ st, som
bemærket, kun de fremmede Studenter vare Aktivborgere, Udgangspunktet
for Dannelsen har derfor utvivlsom t været de fremmedes T rang til at
slu tte sig sammen for gjensidig Hjælp og Beskyttelses Skyld, og deslige
Sammenslutninger havde Landsmandskabet til deres naturlig e G rund
lag.
Senere sluttede atte r de enkelte Landsmandskaber sig sammen
og dannede større Samfund for paa denne Maade med større Energi og
E ftertryk at kunne værge deres R et; men dog naaede, som bemærket,
Juristerne aldrig til at danne en Enhed, i det de tvæ rt imod vedbleve at
væie adskilte i et cis- og transm ontant Universitet. I Paris fandtes der
imod kun et enkelt U niversitet, hvilket uden Tvivl stod i Forbindelse
med den før om talte O rdn ing , hvorefter kun de forholdsvis m indre fä l
lige Mestere vare aktive Medlemmer deraf; men inden for Universitetet
gjenfindes dog Inddelingen i Nationer, der godtgjør Sammenslutningens
opiindelige Udgangspunkt. Fagforeninger have vist nok ogsaa forholdsvis
tid lig dannet sig ved Højskolen; men aabenlyst og selvstændig frem træder
dog Organisationen deraf først efter Midten af det 13. A arh u n d red e, da
Teologer, Legister og Medicinere udsondrede sig fra Nationsforbindelsen
og organiserede sig som egne F a ku ltete r, hvorefter det samlede Univer
sitet kom til a t bestaa af de 3 F aku lteter og de tilbage blivende 4
N ationer, hvilke sidste dannede det fjerde F a k u lte t, som fik Navn af
facultas artium , inddelingen i Nationer bevaredes i de første offentlige
') Savigny: III. S. 179. - 2) Savigny: III. S. 3 17 -4 8 . - 3) Pontoppidan:
Annales II. S. 524.