53 / 449
Universitet i det 1.5de og følgende Aarhundreder fra
Begyndelsen
a f
er
holdt en saa indskrænket Jurisdiktion som
Kjøbenhavns Unifersitei
Forf. kan umulig have efterset den ene Hjemmel,
han citerer, nemlig
Bartholin *), hos hvem en korrekt Angivelse
findes, øg med Hensyn til den
anden, hvis Angivelse han har benyttet,, nemlig
Fabricfus2), har han
ikke lag t Mærke til, at denne frem stiller
Tilstanden efter 1771. da
Universitetets Jurisdiktion ved Fdg. 15. Ju n i s. A.
var bleven indskrænket
til en ren akademisk.
B landt de materielle Privilegier kan først
fremhæves Medlemmernes
særlige Fredhellighed. Denne, der var af største
Betydning for åe rejsende
Skolarer under de middelalderlige Tilstande, i hvilke
fremmede vare saa
godt som re tlø s e 3), blev første Gang hjem let i
Frederik
I.s
før omtalte
Konstitution, som forbød at forurette en Skolar, navnlig
ved at gjøre
h am
ansvarlig for en Landsmands Forseelse eller Gjæld, under
Straf af
In fam i
og firdobbelt E rstatning. Bolognas S tattu ter tilsagde
øgsaa åen skade
lidende Skolar E rstatning a f Byen, naar Gjerningsmanden
ikke kande yde
den ■')• K ristian I.s Brev gaar ikke saa v id t; men det
udtaler dog, at
Lærerne, deres Elever og Husstand (familiares) i
Kjøbenhavn og overalt
i Kongens Riger og Lande skulle nyde en særlig
kongelig
F red
og Be
skyttelse. Derfor forbyder det ogsaa alle Embedsmænd
og Undersaatter
paa nogen Maade at tilføje Lærerne, deres Gods
og undergive© Overlast
eller berøve dem deres Ejendele og paalægger
endelig
i
Særdeleshed Magi
straten og Byfogden i Kjøbenhavn a t bistaa, beskytte
og forsvare Lærere
og Studenter mod al Vold og Uretfærdighed, hvis de
ikke ville ifalde
hans kgl. Majestæts Unaade.
Af andre P rivilegier mærkes i Særdeleshed Friheden
for offentlige
Afgifter og Byrder, som dog i Bologna kun hjemledes
forholdsvis sent og
i et begrænset Omfang, navnlig for Læ re rn e5), medens
den derimod i
Paris fuldt ud indrømmedes sam tlige Universitetets
Medlemmer ved en
Række kgl. F d g r .6). E t lignende Privilegium hjem ledes
vort Universitet
ved Fundatsen af 1 5 39 7), og, som vi senere skulle
se,
har
det spillet en
meget betydelig Rolle i dets Historie.
T il en vis
Grad gjælder noget
lignende om den Akcisefrihed, som ved en anden
Række Fdgr. var ind
rømmet Pariser U n iv ersitetet8), og som Fundatsen a f
1539 ogsaa
hjemler, dog i et mere indskrænket Om fang8).
Yi minde her om, hvad der er bemærket oven for angaaende den Betyd
ning, som den alm indelige Bevidsthed tillagde det foranførte Indbegreb af
Privilegier, og denne Betydning bedes atter vel erindret, naar vi senere se
Professorerne kæmpe saa ihærdig for deres Bevarelse. Det var ikke en saadan
smaalig Kamp for egen, privat Fordel, som den fra Nutidens Standpunkt kunde
*)
De ortu etc. p. 1.3. —
3) Über
Academien,
insonderheit in Dänemark S.
1 1 3
— ) Budmsky: Die Universität Paris
S.
55—56. — 4) Savfonyi
III. A 301.
—
) Savigny:
III.
S 201. —
Budinsky:
S. 55. = T)
Cragii
Adctitam. III. S. 123.
— ö) Budinsky:
S.
55. — 9) Cragii Additam.
III.
S. 123—24.